1864: Prøjserne på Hørfabrikken
Billedet viser arbejdboligen til den hørfabrik der lå bag dette hus. Området bag huset hedder i dag: Hørmarken. Foto: Christian Frederiksen, 2014.
Hørfabrikken ligger til højre i billedet. Man ser arbejderboligen med skorstenene tæt på vejen. Postkort fra Lokalarkivet, fra tiden efter 1910, hvor jernbanen blev anlagt. Broager Mølle til højre for kirken.
Hørfabrikken i Broager. Arbejderboligen til højre mod vejen. De mange soldater og heste har simpelthen været overalt på fabrikken. Billede fra regningshoved.
Prøjsisk musketér med fuld udrustning. Tegnet af W. Camphausen
Intro
Beboerne på Broagerland bliver i høj grad belastet i den periode, de prøjsiske soldater er indkvarteret. De skal finde forplejning til mandskabet, tåle dem i deres huse og lader og huse deres heste. Deres frihed bliver i nogen grad beskåret.
I tiden fra omkring 10. februar og 6 uger frem bliver der opstaldet 100-150 heste på Hørfabrikken i Broager, der er ejet af Claus Hinrich Clausen fra den nærliggende Broager Mølle.
Herefter kommer der en gruppe artillerister, der medbringer 300 heste og det tilhørende mandskab. Heriblandt 4 smede og fire saddelmagere.
Soldaterne laver mad over bål, vasker og tørrer tøj ved bålet, så det er tændt hele døgnet. Det koster naturligvis en hel del brændsel, og har de 300-350 mand (så mange kunne det være i perioder)ikke lige brændsel nok, tager de, hvad der kan brænde.
Clausen må udlevere brænde til dem, men opdager, at de alligevel har taget meget af hans oplagrede byggemateriale til reparationer af den store fabrik. Også trædele af de dyre maskiner, der anvendes til hørren, brænder de på bålet.
Vi ved ikke præcist, hvor mange soldater der er indkvarteret i byen og i de nærliggende landsbyer, men vi taler om et tal på omkring 10.000 prøjsere, når de er flest.
På sin fabrik har Clausen en hel del indbo opmagasineret for de beboere fra Dybbøl-området, der er flygtet pga. de forestående kampe. Disse ting er forsvarligt låst inde i små rum, og nogle rum har endda jerndøre. Disse døre åbner feltsmedene, og deres kammerater stjæler, hvad de kan bruge.
Det er et sørgeligt syn, der møder fabrikkens ejer, C.H.Clausen, da han besigtiger sin hørfabrik, efter at de prøjsiske soldater har forladt stedet. Det er ikke bare de mange tomme og ødelagte rum med de ribbede maskiner, der møder hans blik, men også sporene efter de mange heste; spor, der ikke mindst kan lugtes.
Rundt omkring står efterladt militært udstyr og en hel masse landbrugsvogne fra Slesvig og Holsten.
Clausen prøver på at få erstatning, da krigen er slut, men det lykkes ikke.
Kilden til denne historie er hovedsagelig taget fra Jürgen Hansens bog fra 2013, der hedder: Claus Hinrich Clausen, Broager Mølle.
Bogen bygger på møllerens dagbog.