1864: Mølleejer, sigtet for spionage.
Broager Mølle, fra et brevhoved på møllerens forretningspapirer. Billedet er fra perioden mellem 1862- 1890. Brevhovedet findes på Broagerlands Lokalarkiv.
Mølleejer Claus Hinrich Clausen 1805-1883. Det er i denne mølleejers efterladte skrifter vi finder kilden til oplevelserne under krigen i 1864.
Den fortræffelige engelske kunstner og tegner, Robert Landells, har her tegnet møllen i Broager set mod sydvest. Tegningen er et udsnit og er fra den 10. april 1864. Tegningen findes på Broagerlands Lokalarkiv.
Broager Mølle set fra sydvest. Broager Kirke i baggrunden. Brevkort fra Broagerlands Lokalarkiv
Broager Mølle fra tiden før møllen og møllerboligen brændte i 1925. Fotografi fra Lokalarkivet i Broager
Intro
Broager Mølle blev i de slesvigske krige mistænkt brugt til at sende signaler til fjenden. Mølleejerne risikerede, at få deres mølle ødelagt alene på en mistanke, så for mølleejerne var krigstiden højspændt.
I 1848 bliver mølleejer C.H.Clausen, Broager Mølle, af de danske soldater bragt til Sønderborg Slot og efter flere dages indespærring afhørt flere gange. Danskerne må løslade ham af mangel på bevis.
Den 17. april 1849, bliver vingerne på den nærliggende Nejs Mølle savet ned af prøjsiske soldater og Clausen frygter med god grund, at hans mølle også vil blive ødelagt. Det sker dog ikke, men mølleejeren på Broager Mølle lever i resten af krigen i frygt for, at besættelsestropperne vil sætte hans mølle ud af drift.
I 1864 er det galt igen. Mølleejeren mistænkes for at bruge møllevingerne til at sende signaler til danskerne på Dybbøl
Fra gammel tid har man brugt møllevingernes stilling til at give besked til egnens befolkning. Vindmøllen kunne gennem sin høje placering ses af de omkringboende og havde derfor nogle fine muligheder for at blive set af mange. Én placering kunne angive, at der var plads på møllen til at male korn, så man ikke behøvede at køre forgæves. Der kunne gives besked om dødsfald og barnefødsler og andre helt lokale ting.
I krigstider kunne man teoretisk aftale et kodesprog, der f.eks. kunne angive forberedelser til angreb, antal fjender og andet, der kunne betyde noget for forsvarerne af området. Derfor var mølleejerne udsatte for mistanke om spionage til fordel for fjenden.
Den 10. februar 1864 (prøjsernes fortrop er næsten lige ankommet til Broagerland) sender danskerne et pansret og dampdrevet krigsskib, Absalon, mod Egernsund for at skyde færgen i sænk. Prøjserne bruger nemlig færgen til at sejle soldater til Broagerland. Skibet bliver imidlertid beskudt af et feltbatteri på Holnæs. I betragtning af den svage pansring skibet har, vender Absalon om og sejler tilbage mod Sønderborg.
Dagen efter kommer en prøjsisk patrulje og spørger Clausen på Broager Mølle, om han har set nogle danske soldater. Da han benægter det, beskylder de ham for at lyve og forlanger, at han ikke må ændre på de sejl, der er trukket på vingerne. Disse sejl ændrer man jævnligt efter vindhastighed, og efter hvilken kværn man skal bruge. Om aftenen kommer der en officer ridende, og under svære trusler tager han mølleejeren i forhør i den nærliggende skov. Her trues han kraftigt på ny, og de forlanger, at Clausen ikke ændrer på møllevingernes sejl.
Herefter slippes han fri.
Den 18. februar 1864 har danskerne sendt deres kraftigt pansrede skib til Egernsund, hvor prøjserne nu har slået en pontonbro over det smalle sund, så de 3000 ventende soldater kan komme til Broagerland med alt deres gods. Rolf Krake skyder 57 skud mod broen og får selv over 100 træffere.
Det lykkes ikke Rolf Krake at ødelægge pontonbroen, men mølleejer Clausen på Broager Mølle får igen besøg af en deling prøjsere, der nu forlanger sejlene på vingerne skåret ned øjeblikkeligt, og soldaterne tager så sejlene med sig. Måske tror prøjserne, at møllen har kunnet signalere til Rolf Krage?
Her må vi gætte, da der ikke findes skriftlige kilder. Da danskerne efterhånden trænges ind bag skanserne i løbet af marts måned og prøjsernes feltbatterier er udbygget i en grad, så de med sindsro kan imødegå et evt. udfald fra danskerne, kan vi gå ud fra, at prøjserne slapper af med hensyn til, hvad møllen kan sende af beskeder til fjenden.
Det kan jo heller ikke nytte helt at stoppe møllernes arbejde på Broagerland, da der skal males korn til brødbagning og foder. Der er ekstraordinært mange munde, der skal mættes på Broagerland i disse måneder.
Mølleejer Clausen har endvidere den prøjsiske general von Canstein som sin ufrivillige logerende boende i møllerhuset. De kom dog godt ud af det sammen, så det kan også have bevirket, at man nu ikke længere har mistanke til, at Clausen vil optræde som spion for deres danske fjende.
Kilde: Jürgen Hansen: Claus Hinrich lausen, Broager Mølle. Udgivet 2013.