1864: Myten om Broager Kirke
Den norlige del af Broager by med kirken mod nord og Broager Mølle mod syd. Tegner: B. Holsøe
Postkort med Broager Kirke i 1864, med en observatør i det sydlige tårn, der har rettet sin kikkert mod sydvest, mod Schersberg. To personer på klappen, hvor man kan forestille sig, at den ene tager notater af observationerne. Postkort fra Lokalarkivet
Theodor Fontane skriver om en skibskaptajn Carlsen, der fra spirets top gjorde sine iagttagelser gennem en kikkert. Tegneren placerer helt tydeligt en militær person på brættet, men i toppen sidder der en civilklædt person.
Theodor Fontane fortsætter med at fortælle, at der blev indgået væddemål, om Dybbøl ville falde, før skibskaptajn Carlsen faldt ned. Igen er der en civil i toppen. Den ene soldat holder stigen, så den ikke skrider ud.
Broager Kirkes spir, set frra stolen på en høj lift. I stormen 1999 forskubbede det ene spir sig, og de blev derfor i årene efter resaureret med nyt tag. Foto: Jørn Lehmann
Udsigt fra spiret på Broager kirke, set mod øst. På Vemmingbunds venstre bred ligger skanserne og helt til højre i billedet ligger Gammelmark. Kanonerne skyder tværs hen over Vemmingbund. Foto: Erik Breum
Intro
Er det rigtigt, at prøjserne anvendte Broager Kirkes spir som ildledercentral for belejringskanonerne på Gammelmark?
Mon ikke de fleste fra deres skoletid mindes tegningen af en person, der i toppen af et af Broager Kirkes to spir skuer mod Dybbøl Skanser gennem sin lange kikkert? I teksten til disse tegninger (der findes nemlig flere) bliver der fortalt, at man fra spirene kan følge bombardementet af Dybbølstillingen, og observationerne herfra blev sendt pr. telegraf til de prøjsiske belejringsbatterier på Gammelmark, der så korrigerer deres ødelæggende beskydning i henhold til iagttagelserne fra Broager Kirkes spir.
Den sidste bog med denne tekst er såmænd udgivet i 2012.
Det vil være helt naturligt, at prøjserne fra Broager Kirkes spir har forsøgt at danne sig et billede af de danske forposters placering i februar måned, kort efter hærenes ankomst til Dybbølstillingen. Da de danske skanser på Dybbøl endnu ikke er klargjorte til kamp, vil danskerne forsøge at fastholde terrænet foran skanserne. Mod Broagerland står danskernes yderste forposter på en linie mellem Vemmingbund og Bøffelkobbel Skov.
Danskerne placerer forposterne parvis med 50-100 meters mellemrum. Bagud ligger der så et antal feltvagter bestående af 30-40 mand, der igen kan trække på hovedposterne endnu længere bagud på 100-200 mand.
Skulle prøjserne afprøve de danske soldaters kampvilje og finde hovedposternes placering, som man med fordel kunne beskyde med kanoner, når disse bliver kaldt frem, måtte man skaffe sig de nødvendige informationer om soldaternes placering i terrænet. Her kommer Broager Kirkes spir sikkert i anvendelse.
Ved kampe den 18. og igen den 22. februar blev de danske stillinger presset så langt tilbage mod skanserne, at prøjserne betragter Broagerland som et relativt sikkert sted at være. Observationer fra kirkens spir har derfor ikke længere nogen militær betydning i forhold til at tvinge danskerne ind bag skanserne.
Belejringskanonerne på Gammelmark er på dette tidspunkt slet ikke på plads, så spøgsmålet er stadig, om observationer fra Broager Kirke træder i funktion, når dette sker.
Theodor Fontane, tysk krigskorrespondent i 1864 og senere en meget anerkendt forfatter, er i Broager under belejringen, og han fortæller, at Broager Kirkes spir kortvarigt indgik som et led i en optisk telegraf -af den gamle slags-, som han skriver. Det var nemlig sådan, at man fra Schersberg på Nordangel (i vores tid kendt for sit Bismarckstårn) kunne se havnene i Sønderborg og Høruphav. Oplysninger af militær vigtighed kunne optisk sendes til Broager Kirkes spir, der igen kunne sende signalerne videre til det prøjsiske hovedkvarter på Gråsten Slot.
Det fungerede måske aldrig helt, og i bedste fald kun kortvarigt. Men det er fra den periode, de berømte tegninger er lavet (se billederne) og hvor personen ser mod Schersberg med sin kikkert og ikke mod skanserne.
Den optiske telegraf blev hurtigt afløst af telegrafledninger, trukket i terrænet. Tegningerne af den civile person i toppen af spiret på Broager Kirke har det til fælles, at manden med kikkerten ser mod Schersberg på Nordangel og ikke mod kampene ved Dybbøl skanser.
Militærhistoriker Ole Andersen skriver i en artikel i Sønderjysk Månedsskrift (marts 1995) bl.a. om denne sejlivede myte, han gerne vil mane i jorden.
Belejringskanonerne ved Gammelmark skulle skyde mod nord, men observationer fra kirkespiret er set mod øst (kanonmandskabet vil sige, at de får oplysningerne fra vest). Man kunne ikke i 1864 observere målet fra én retning og skyde fra en anden. Dette skydetekniske problem blev først løst i 1900-tallet.
Den 15. marts falder de første skud fra Gammelmark, ledet fra observationsstader ganske nær og bag ved skytset - og altså ikke fra Broager Kirke.
Det er ingen tvivl om, at samtiden godt kendte, hvordan man skyder med kanoner, så myten omkring anvendelse af Broager Kirke som ildledningscentral er sikkert opstået årtier senere. Danmark har dengang haft et behov for at fremstå som taber til en overmægtig hær, der, støttet af moderne skydevåben, ikke levnede den tapre danske soldat en ærlig chance.
Det gør så ikke noget, at man samtidig fejlagtigt forsøger at give liv til myten, at prøjserne ikke engang viger tilbage for at inddrage kirkerne i krigens tjeneste. De begår sågar helligbrøde. Tegningen af den halsbrækkende manøvre i kirkens spir sammen med oplysninger om, at herfra ledes ilden mod de danske skanser, kan opfattes som et sandhedsvidne for denne sejlivede, men forkerte historie.
I 1864 var virkeligheden en ganske anden. Nybøl Kirke bliver af prøjserne brugt som krudtkammer. Vester Sottrup Kirke bliver indrettet som et veritabelt fort af prøjserne, hvor man slår huller i kirkens vægge, så man med geværerskytter, placeret i kirkerummet, er klar til at forsvare sig mod danske angribere, - der dog aldrig kommer.
Danskerne anvender den kraftige kirkegårdsmur omkring Dybbøl Kirke som forsvarsværk mod prøjserne og begge parter bruger kirker som lazaretter.
Den tids militære styrker så ikke noget suspekt i at anvende kirkebygninger som et led i kampen for sejr.
I vores tid er det direkte forbudt at inddrage helligdomme i væbnede konflikter. Det står nedskrevet i de internationale regler for krigsførelse.