1864 Stormen på skanse 1
Skanse 1 lå nærmest Vemmingbund. Skansen var mål for kanonerne på Gammelmark.
Skanse 1 efter stormen.
Sådan ser skanse 1 ud idag.
Intro
De danske skanser 1 - 6 blev udpeget til stormen den 18. april 1864. Skanserne lå ned mod Vemmingbund og kunne beskydes fra Gammelmark med de slagkraftige kanoner. Den mest udsatte var skanse 1.
Stormkolonne 1 var udvalgt af:
3. og 4. Gardergrenaderregiment (Preussen, Brandenburg og Sachsen) samt Elisabeth Grenaderregiment. Ialt 6 kompagnier á 150 mand
Fører Oberst von Korth (blev såret - skud i låret)
Mod skanse I stormer kaptain Reinhart fra 3. garderegiment
i spidsen for sine ca. 170 gardere, der nu havde 625 skridt inden skansevoldene.
Næste bølge var pionererne 100 skridt efter,
så kom arbejderkompagniet , også 100 skridt efter,
de havde svært ved at følge med p.gr.a. alt det tunge materiel m.m.
Nu var begge stormkompagnier klar til at stige op af løbegraven.
Så snart stormkompagnierne var igang rykkede de to reservekompagnier
frem i forreste række, for at vente på ordre til afgang
Med i angrebet er 24 artellerister til genbrug af danske kanoner.
Skansen blev indtaget som planlagt, der blev taget mange fanger incl. 3 officerer.
I skansen var 5 kanoner, hvoraf de 4 var ubrugelige.
Een kanon blev anvendt af artelleristerne til beskydning af især Rolf Krake,
der kl. 10.45 kom til syne i Vemmingbund. Gammelmark beskød også skibet,
som måtte notere en træffer i forreste mandskabslukaf som havde til resultat
at løjtnant Jespersen blev dræbt og 9 menige blev såret.
Ialt blev der fra skanse I afgivet 14 skud mod Rolf Krake.
En dansk artillerist forsøgte at trænge ind i ammunitionskammeret
med en brændende lunte, men blev stukket ned af en pioneer.
Skansen blev besat af 2 kampagnier og resten fortsatte mod brohovedet.
Theodor Fontane: Der Schleswig-Holsteinishe Krieg 1864.
Grashoff: 10 Wochen in Sundeved.
En preussisk granat dræbte 18 og sårede 34 soldater den 15. marts,
under indskydning af de nye moderne tyske kanoner,
som tyskerne havde opstillet på Gammelmark.
Den tyske granat havde en fladere bane og trængte gennem
den sårbare side med skudhuller i kanten.
De danske soldater ville herefter hellere opholde sig udenfor blokhusene.
Skanse 1 erobres kl. 10.o6.
De danske styrker, der skal bemande skansen, ligger bag den,
og dens 70 forsvarere når først ind på samme tid som prøjserne,
der har sendt næsten 1ooo mand frem mod den.
Der er kun én brugbar kanon i denne skanse, og den
når de danske artillerister ikke at affyre.
Ude i løbegravene mellem skanse I og 2 forsøger
premierløjtnant Johannesen at standse de prøjsiske
kolonner ved at lade geværsalver skyde ind i de fra alle
sider fremtrængende prøjsere, der omringer skansen.
Der er for mange fjender, og kampen inde i skansen bliver kort, men rasende.
,,Da den første fjendtlige kolonne besteg skansens brystværn ...
opstod en heftig kamp med bajonet og kolbe,” skriver kaptajn Johannsen
i sin rapport over kampen. ,,Hele skansen blev snart omringet på alle sider,
og besætningen, som havde lidt overordentlig meget, blev i den
grad sammenpresset, at enhver yderligere modstand var umulig.
Resten af besætningen blev således taget til fange og afvæbnet. Ingen strakte gevær.
Besætningen i løbegravene, der specielt stod under løjtnant Renonard’s kommando,
søgte at trække sig tilbage til de bagved liggende værker, da f]enden rykkede så heftig og ustandselig frem langs stranden. Det lykkedes dog kun for en meget ringe del,
den øvrige del, som ikke blev dræbt, blev taget til lange.
Inde i skansen forsøger ,,en dansk artillerist at nå frem til krudtmagasinet
med en brændende fakkel, men stikkes ned i ryggen”, hedder det i en tysk beretning.
Så godt som ingen af forsvarerne ved skanse 1 eller nede
ved stranden når tilbage, de enten fanges, såres eller dræbes.
Ved skanse 1 lider prøjserne et tab på ni mand døde og 50 mand sårede.
Løjtnant Storch, artillerichefen i skansen, tages til fange og
beretter i et brev kort tid efter til sine forældre:
,,Næsten bevidstløs blev jeg af en prøjsisk officer ført ud
af skansen over ligene af de mange faldne, efter at jeg flere
gange var udsat for at blive knust af en geværkolbe af de indstormende fjender.” ***
Tom Buck-Swienty Slagtebænk Dybbøl