Ølufvad Hovedvej 61 i Vester Nebel sogn

Intro

Ølufvad Hovedvej 61. Matr 21b Ølufgård m. fl., Vester Nebel sogn i Esbjerg kommune. Ejendommen blev oprettet 1929 som statshusmandsbrug på 14 tdr. l. jord udstykket fra Skærbækgård.

Grundlæggerne af ejendommen var Dorthea og Jørgen Schmidt. De stammede fra Bramming-egnen, men var netop hjemvendte fra Argentina. Jørgen Schmidt var murer og opførte selv bygningerne 1929 - 30. Cementstenene fremstillede de selv. Under opførelsen boede familien i et hønsehus. Statshusmandsbruget blev udvidet med yderligere 7 tdr. l. fra Matr. 23a i 1940.

Samme år som Jørgen Schmidt døde, 1965, blev ejendommen overtaget af sønnen Arne Peder Schmidt. Arne Schmidt var foruden at være landmand også spillemand.

1996 overtog Ejvind Nilsson fra Matr 24 ejendommen. Han lagde jorden ind under Matr 24 og videresolgte bygningerne samme år til sønnen, nuværende ejer Bjarne Nilsson.

2010 Yderligere oplysninger: Vester Nebel Sognearkiv www.vnsa.dk
"Vester Nebel Sogn 1664 - 1990" Henning Jørgensen, 1991