Åblinggård i Lifstrup

Intro

Lifstrup Hovedvej 2. Matr. 2c Lifstrup, Vester Nebel sogn i Esbjerg kommune. Ejendommen blev oprettet 1923 ved udstykning af oprindeligt 19 tdr. l. ager og 20 tdr. l. fra Ølufvad Kros jord (det gamle Avlinggård jord). Stuehuset blev opført 1923 - 24.

Grundlæggeren af gården var Christen Jensen Riber, en søn af Jens Riber fra Ølufvad Kro. Han blev 1923 gift med Petra Kristiane Christensen, en datter af Christen Nielsen Christensen fra Hyldegård i Hygum. Samme år fik han udstykket jorden fra faderens gård til ejendommen.
Chr. Riber opdyrkede heden og tilkøbte 1937 de resterende 40 tdr. l. af Ølufvad Kros hedejord i Lifstrup, som ligeledes blev opdyrket. Denne hede, beliggende ved Roust Møllevej, blev udstykket og solgt til forskellige, bl. a. til et nyt statshusmandsbrug. Til gengæld blev 1942 tilkøbt en 30 tdr. l. stor englod i Ølufvad fra Ølufvad Kro. Denne arvede sønnen senere. Petra døde 1950, og Chr. Riber 1964.

1964 overtog slagter Niels Petersen, Esbjerg, gården. Han havde i forvejen Ølluf Smedje og lod jorden dyrke fra denne. Stuehuset blev udlejet. Da Vagn Holdensen overtog Ølluf Smedje i 1972 medfulgte Åblinggård.
Fra 1979 til 2008 var bygningerne udlejet til Eva og Erik Lund, som drev "Lifstrup Hundepension" på stedet.

I forbindelse med Vagn Holdensens salg af Ølluf Smedje 2001 blev Åblinggårds jord frasolgt til Børge Thams i Nebel, men Vagn Holdensen beholdt bygningerne frem til 2009.

2009 Nuværende ejere Nataliya og Bob Stefan Lund.

2010 Yderligere oplysninger:

Vester Nebel Sognearkiv www.vnsa.dk
"Vester Nebel Sogn 1664 - 1990" Henning Jørgensen, 1991