Østerlars Kirke


anker. Maren Hansdatter Anker på mindetavlen i Østerlars kirke

Intro

Østerlars Kirke er nok Bornholms mest berømte rundkirke. Den er også den største af øens fire rundkirker med en ydre diameter på 16 meter. Kirken er af granit og er opført omkring år 1100. Ligesom de andre rundkirker har Østerlars spor efter fæstningsarkitektur...

Østerlars Kirke er nok Bornholms mest berømte rundkirke. Den er også den største af øens fire rundkirker med en ydre diameter på 16 meter. Kirken er af granit og er opført omkring år 1100. Ligesom de andre rundkirker har Østerlars spor efter fæstningsarkitektur. For eksempel har der været en åben skyttegang på tredje etage i kirken. Rundkirkerne er muligvis tænkt som forsvarsværker på grund af vendernes hærgen. Men hvis rundkirkerne nogensinde reelt fungerede som fæstninger, så mistede de funktionen i løbet af middelalderen. Her sløjfede man skyttegangen ved at forhøje kirkens mure og ændre tagkonstruktionen. ''Mord og terror på Bornholm'' I Østerlars Kirke hænger en mindetavle over præsten Jørgen Jensen Sode og hans kone Maren Hansdatter Anker. I februar 1658 blev Bornholm afstået til Sverige. I april ankom den svenske kommandant Johan Printzenschöld med kone og fem børn til Bornholm. Det blev et kort ophold. I november 1658 opfordrede Frederik den Tredje bornholmerne til oprør. En sammensværgelse på 22 mand blev dannet, anført af blandt andet Poul Anker Hansen. 8. december forlod Printzenschiöld Hammershus og red mod Rønne. De sammensvorne fulgte efter. Den aften blev Printzenschiöld skudt i Storegade i Rønne. Uanset det var uheld, mord eller terror, blev det afslutningen på det korte svenske herredømme over Bornholm. Marens bror Jens har fået ærestitlen Bornholms befrier.