Øster Strandgade 6, N.I.O.G.T.


Gammelt Postkort

Intro

Øster Strandgade 6 er nu bolig, men det pudsede felt med inskriptionen N.I.O.G.T. afslører, at bygningen er opført som afholdsloge for Nordisk Independent Order of Good Templars.

Den første afholdsloge i Danmark blev stiftet i 1880 i København som en loge under den internationale afholdsloge fra 1851, I.O.G.T. (Independent Order of Good Templars). I 1892 trådte en gruppe medlemmer, der mente, at man godt kunne drikke lyst øl, ud af I.O.G.T. og dannede deres egen orden, N.I.O.G.T. (Nordisk Independent Order of Good Templars). I folkemunde kom de to loger til at hedde holdsvis vandlogen og øllogen. I dag eksisterer IOGT Danmark stadig som en landsdækkende organisation, som arbejder for at mindske afhængighed af alkohol og euforiserende stoffer. Se mere på Ringkøbing Bevaringsforenings hjemmeside: [https://www.bevaringsforeningen.dk/ringkobing/huse-i-ringkobing/oe-strandgade/oe-strandgade-6/ Ø Strandgade 06 | Ringkøbing Bevaringsforening (bevaringsforeningen.dk)]