Øster Lem Hede og Løvstrup Plantage
Oversigtskort over agersystemet på Øster Lem Hede. Kort over agersystemet på Øster Lem Hede (Nina Helt Nielsen efter G. Hatts originalkort fra 1949)
Snit gennem agervold med gammel markoverflade. Snit gennem agervold med gammel markoverflade
Agervolde på Øster Lem Hede. Agervolde på Øster Lem Hede
Snit gennem agervold på Øster Lem Hede. Snit gennem agervold på Øster Lem Hede
Intro
I plantagen og på heden ligger et stort agersystem, der blev anlagt i den sene bronzealder og tidlige jernalder. Helt ny forskning har vist, at markerne ikke blev anlagt på samme tid, men at bønderne udvidede systemet med nye, større markområder, hver gang behovet for ny agerjord opstod...
I plantagen og på heden ligger et stort agersystem, der blev anlagt i den sene bronzealder og tidlige jernalder. Helt ny forskning har vist, at markerne ikke blev anlagt på samme tid, men at bønderne udvidede systemet med nye, større markområder, hver gang behovet for ny agerjord opstod. Agersystemets udseende og udbredelse var dermed ikke en tilfældighed, men nøje planlagt og koordineret af oldtidens bønder. Markerne, hvor man blandt andet dyrkede byg og hør, blev tilført en vis mængde gødning – enten fra græssende dyr eller ved spredning af affald og møg på markerne.
''Ny teknologi på gamle agre''
Det danske landskab er ganske rigt på fine og velbevarede marksystemer fra oldtiden. Derimod er vores viden om agrenes brug, alder og konstruktion forbløffende begrænset. Et hold af forskere med ph.d.-studerende Nina Helt Nielsen fra Aarhus Universitet i spidsen har derfor sat sig for at få svar på agrenes uløste gåder. Forskerne har gennemført en række undersøgelser af agrene fra Øster Lem Hede. Avancerede højdemodeller, naturvidenskabelige analyser og højteknologisk udstyr fra Risø vil i de kommende år gøre os klogere på agersystemernes alder og tidsmæssige udvikling. Dermed får vi også større indsigt i det forhistoriske samfund, der lå bag agrenes tilblivelse.