Ørbæk Kirke
Ørbæk Kirke. På kirkegården.
Ved porten til Ørbæk Kirkes kirkegård.
Intro
Kirken ligger i byens sydlige udkant umiddelbart syd for åen og vest for landevejen, der mod nord fører til Nyborg og mod syd til Fåborg.
Bygningen er, som det også er tilfældet med egnens andre kirker, stærkt ændret i tidens løb. Dens ældste del er langhusets vestlige halvdel, der har udgjort skibet i en lille romansk kirke opført af rå kampesten over en sokkel af granitkvadre. Hertil må i øst have sluttet sig et smallere og lavere kor med apsis; sidstnævntes tilstedeværelse røbes af en række sokkelkvadre, der nu er tilfældigt indsatte i kirkens murværk. Af denne bygnings detaljer er bevaret skibets syddør, der endnu er i brug og omgives af glatte kvadre uden dekoration, ligesom man på nordsiden skimter den tilmurerede norddør og et lille tilmuret vindue.
I senmiddelalderen gennemgik kirken flere væsentlige ændringer. I vest tilføjedes et lavt tårn med blændingsprydede gavle mod nord og syd. Samtidig indføjedes i skibet – til erstatning for det oprindelige flade træloft – to ottedelte hvælv, dvs. hvælv med otte ribber, der løber sammen i hvælvets top. Efter at dette arbejde var blevet afsluttet, erstattedes det oprindelige kor med et større langhuskor, der ligesom skibet overdækkedes med to hvælv. Det østligste af disse er et til skibets svarende ottedelt hvælv, mens det vestlige på fantasirig vis er udstyret med nogle ekstra "hjælperibber". Denne hvælvform er særegen for en række kirker på Østfyn, eksempelvis Rønninge, Kullerup, Bovense, Mesinge og Stubberup, og kan muligvis være udført af samme murermester eller -værksted. Fra middelalderens slutning stammer også våbenhuset foran skibets syddør.
Kirkens hvælv er dekorerede af det kalkmaleri-værksted, der går under kunstnerpseudonymet "Træskomaleren", og som vi også træffer i bl.a. Ullerslev. Udsmykningen er – efter værkstedets sædvane – primært af ornamental art med bemaling på og langs hvælvribberne. Til værkstedets motivverden hører også gengivelsen af Æsops dyrefabler; i dette tilfælde fablen om ræven og storken (eller evt. ræven og gæssene) i skibets vestlige hvælvfag. Mere besynderlige er et par billeder i kirkens tredje hvælvfag fra øst. Her ses dels en arm med en dolk i hånden, der rækkes ud af et af hvælvets afløbshuller i nordsiden, dels i syd endnu en hånd, der holder fast om ribben og synes at forhindre denne i at styrte ned.
Kirkens altertavle er et eksempel på et inventarstykke sammensat af en række ældre bestanddele. 13 småfigurer på topstykket forestiller Kristus og de 12 apostle og stammer sammen med en skulptur af Jomfru Maria i skibets sidste nordside fra en senmiddelalderlig fløjaltertavle. Heller ikke de fire større figurer forneden på tavlen forestillende de fire evangelister synes fremstillet til deres nuværende plads. De kan muligvis oprindelig have været placeret i tilknytning til et nu ødelagt gitterværk mellem koret og skibet. Prædikestolen er skænket 1592 af kirkens ejere Niels Friis og Vibeke Gyldenstierne til Ørbæklunde og bærer deres respektive våbenskjolde, der også ses på et par nogle få år ældre herskabsstole forrest i begge stolestaderækker. Også på andre punkter har ejerfællesskabet sat sit præg på kirken; således skyldes det stærkt hævede gulv i koret en herunder anbragt gravkrypt for en række af Ørbæklundes ejere.