Øksnebjerg
Øxnebjerg 1813.jpg. Kort
Intro
Kampen om tronen i år 1534-1536 udløste en borgerkrig. Den fik navnet Grevens Fejde. På den ene side stod støtter af den afsatte kong Christian den Anden. På den anden stod kong Christian den Tredje. Han sympatiserede med reformationens kristne protestanter...
Kampen om tronen i år 1534-1536 udløste en borgerkrig. Den fik navnet Grevens Fejde. På den ene side stod støtter af den afsatte kong Christian den Anden. På den anden stod kong Christian den Tredje. Han sympatiserede med reformationens kristne protestanter. Adelsmanden Johan Rantzau stod i spidsen for Christian den Tredjes tropper. To kampe var afgørende for udfaldet af Grevens Fejde: Slaget ved Øksnebjerg på Fyn 11. juni 1535 og sejren over den Hansastaden Lübecks flåde i Svendborg Sund. Året efter kunne Christian den Tredje indtage København efter belejring. Han tog så det endelige opgør med de katolske biskopper.
''Adelmands lyn fik blod til at flyde på Fyn''
Kong Christian den Tredje fralagde sig ansvaret for slaget ved Øksnebjerg. Adelsmanden Johan Rantzau førte ellers an i kampen for at sikre den Tredje magten over riget. Lübeckerne kæmpede for at få den fængslede kong Christian den Anden tilbage på tronen. Rantzau sejrede. Det blev også en sejr for protestanter over katolsk dominans i Danmark. Men slaget blev en nedslagtning så voldsom, at Christian den Tredje tog afstand fra det. I dag er der rejst en markant mindesten på slagmarkens bakketop. På stenen står skrevet: Her ramte Johan Rantzaus lyn, drev Hansavældet ud af Fyn, Opsigelse i samme stund, Papismen fik på nordisk Grund.