Æ Kleinbahn

Amtsbanegård

Intro

I 1914 var rutebilstationen endestation for de alsiske smalsporede jernbaner – Æ Kleinbahn, som den hed i folkemunde. Hvis man ville videre, så måtte man gå over pontonbroen og over til den anden jernbanestation på Dybbølsiden.

Kort efter krigen var forbi – men endnu inden Genforeningen – besøgte en gæst fra Danmark Sønderborg. Sønderjylland var slidt helt ned som følge af krigen. Det havde ikke været muligt at få reservedele, lokomotiverne var slet vedligeholdt. I remisen så gæsten tre af de små lokomotiver stå i hver sin garage. Over hver åbning stod et navn: Schiller, Galilæi og Luther, åbenbart navnene på lokomotiverne. Gæsten spurgte en jernbanearbejder, hvordan det kunne være, at de små, slidte lokomotiver bar sådan nogle fornemme navne? Svaret lød: Jo, se! Den berømte tyske dramatiker Schiller skrev i begyndelsen af 1800-tallet teaterstykket ”Wallenstein”, der foregår under 30-årskrigen. Wallenstein var én af krigens mest berømte hærførere. Forud for et afgørende slag blev der holdt krigsråd, for der var endnu ikke kommet forstærkning fra én af Wallensteins vigtigste generaler, Picolomini hed han, og udfaldet ville blive højst usikkert uden hans hær. Men Wallenstein afgjorde (i hvert fald ifølge Schillers drama) diskussionen med ordene: ”Bare rolig! Han kommer sent! Men han kommer!” Og derfor hed det første lokomotiv Schiller! Men hvorfor hen lokomotiv nr. to så Galilæo? Den berømte astronom Galilæo. Galilæo havde ved observationer fastslået, at det ikke var Solen, der bevægede sig rundt om Jorden, men omvendt Jorden, der bevægede sig rundt om Solen. Men den katolske kirke underkastede ham tortur og tvang ham til at afsværge den kætterske lære. Men da han blev løsladt, skal han have mumlet ud gennem tænderne: ”Ja, ja, men den bevæger sig nu alligevel!” Og derfor hed det andet lokomotiv Galilæo.

''Publiceret''