Åsum Bystævne
Bystævne, set fra nord/vest. Cykelstien i baggrunden er den gamle kongevej gennem byen. i dag 2024 cykelsti
Intro
Bystævnet består af 15 sten, og en stor i midten.
Her samledes byens gårdmænd for at træffe vigtige beslutninger for byen.
Bystævnet i de gamle landsbyer var spiren til det folkelige demokrati, som vi kender i dag.
Bystævnet i de gamle landsbyer var spiren til det folkelige demokrati, som vi kender i dag.
Det var dog kun bymænd, der fik en plads ved stævnet.
Bymænd var de bønder, som havde købt fæstebrev til en fæstegård og derved fik retten til at dyrke jorden på den matrikel.
Fæstegårdene i Åsum var efter reformationen 12 gårde ejet af kongen og 2 gårde ejet af godset Østergaard.
Alle huse og små håndværk lå oprindelig på ”gadejord”.
”Gaden” var fra gammel tid den jord mellem matriklerne, som dannede byen.
”Gaden” var ejet af og blev drevet i fællesskab af bymændene.
Åsum havde som de fleste landsbyer sin egen bylov. Det var bymændene med oldermanden i spidsen, der med loven i hånd skulle løse byens konflikter,
træffe de fælles og vigtige beslutninger for alle i byen.
Og det var dem, der informerede om forordninger truffet af øvrigheden.
På den store stævnesten står:
'''Bymændene i Aasum genrejste i aaret 1903 det gamle stævne'''
'''og satte denne sten til fædrenes minde.'''
Årsagen til bystævnet 1903 blev flyttet (genrejst) her på ”gadejord” var resultatet
af en langvarig splittelse mellem bymændene i byen.
I årene 1885 – 1894 rasede en dyb uenighed mellem '''Rigsdagens to kamre'':'''''
'''Landstinget,''' der bestod af mænd, som var udpeget og havde et Højre-flertal.
'''Folketinget,''''' ''der'' ''bestod af mænd, som var valgt og havde et Venstre-flertal.
Det medførte, at der i de 9 år ikke kunne vedtages en finanslov.
Derfor blev landet i de år styret med en provisorisk (midlertidig) finanslov,
som gav stilstand og store begrænsninger.
Det kunne kun ske ved at kong Christian 9. valgte at anvende et sjældent
brugt "monarkisk princip", der gav kongen ret til at udpege landets ministre.
Kongen valgte ensidigt at fastholde J.B.J. Estrups siddende Højre-regering.
Det skabte en voldsom polarisering over hele landet,
med Højre-bønder på den ene side og Venstre-bønder på den anden.
Utilfredsheden med Kongen og Højre var i Åsum så stor, at det normalt rimelige samarbejde mellem bymændene endte i mistillid, splid og magtkamp.
Nu var det så uheldigt, at bystævnet dengang lå på en privat grund,
der tilhørte Højre-bonden Niels Peter Walther fra Waltergården.
Den lå skråt over for det nye stævne mellem Dalholm og den nuværende Salon Helle.
Den opkogte stemning bevirkede, at ingen Venstre-bonde med respekt ville acceptere, at byens stævne kunne ligge på en Højre-bondes jord! Da Venstre-bønderne var i flertal, blev det den 29. januar 1903 - efter flere års ufred – vedtaget, at de 15 siddesten skulle graves op og flyttes til gadejord på den anden side af vejen.
Udgiften hertil er bogført som 46.00 kr.
Den 24. marts 1903 kunne gårdejer Niels Peter Walther meddele, at han havde skænket det gamle bystævne til ”Gaden”.
''Publiceret''