Åsum Bro

Åsum Bro
Intro
Middelalderens vigtigste øst-vestgående landevej i Danmark gik gennem Åsum
Den første bro over Odense Å er fra 1578. Siden da er broen fornyet eller udvidet 6 gange.
Der findes beretninger om den besværlige vadestedspassage over Odense Å ved Åsum, der ikke var ufarlig i årstider med smeltevandsflom og stærk strøm.
I 1578 fik købmændene i Odense kong Frederik II’s tilladelse til at slå bro over åen, hvorved samfærdslen gennem landet fik bedre vilkår.
1642 nævnes broen igen i skrifterne. Den nu 60 år gamle bro var nedslidt og brøstfældig, og tilkørselsdæmningerne på begge sider af broen var ødelagte af erosion og udskridning. En ny bro blev opført efter kong Christian III’s forordning om vejbroer: ”med gode stærke stolper og bulfjæl vel tilnaglede”.
1648 blev denne bro gengivet på Åsum Herreds våben.
I 1659'' ''ødelagde svenske soldater broen som led i krigsførelsen mod Danmark. Broen blev genopbygget, men herefter er kilderne tavse om Åsum Bro i 193 år.
I 1852 opførtes en ny bro af tømmer og pæleværk, som dog efter kun 46 år måtte fornys på grund af råd.
I 1898 opførtes'' ''en ny og bredere bro, der hvilede på to tværgående piller af tilhuggede kampesten. Selve brodækket var træplanker båret af jerndragere.
Omkring 1940'' ''erstattedes denne bro af en jernbetonbro ligeledes med to tværgående piller.
I 1995 blev den nuværende bro bygget i jernbeton med frit spænd over hele åløbet.
''Publiceret''