Åstrupvej 3
Intro
På et luftfotografi af Løvel Hede kan man se sporene af et system af jernalderagre – de såkaldte digevoldinger. Området er på cirka 320 hektar og ligger i den nordøstlige del af heden. På fotoet ses et net af firkantede flader indrammet af lyse konturer...
På et luftfotografi af Løvel Hede kan man se sporene af et system af jernalderagre – de såkaldte digevoldinger. Området er på cirka 320 hektar og ligger i den nordøstlige del af heden. På fotoet ses et net af firkantede flader indrammet af lyse konturer. De lyse konturer er sporene efter de lave, brede volde af muld og blegsand, der dannede skellene mellem jernalderens marker. Voldene er i dag stort set usynlige i landskabet. Kun de lyse omrids af voldenes bund, som udelukkende kan ses fra luften, vidner i dag om deres eksistens.
''Amerikansk militærfoto afslørede oldtidsmark''
Major P. Harder Sørensen var meget interesseret i at finde ukendte oldtidsagre. Med sin militære baggrund kendte han til den serie af luftfotos, som det amerikanske luftvåben havde optaget af Danmark i 1954. Optagelserne blev lavet under optrapningen af den kolde krig og skulle bruges i den militære administration for at dæmme op over for en sovjetisk invasion. Truslen fra Sovjetunionen blev dog aldrig en realitet. I stedet kunne Harder Sørensen på fredeligste vis bruge luftoptagelserne til at finde 447 hidtil ukendte agre fra jernalderen. Løvel Hede var et af de hidtil ukendte agersystemer, der blev fundet på den måde.