Århus Musikhus


Århus Musikhus. Århus Musikhus

Intro

Det århusianske musikliv skulle have optimale vilkår. Derfor indbød Århus Kommune til arkitektkonkurrence i 1977. Musikhuset blev tegnet af Kjær & Richter og indviet i 1982. Musikhuset har både klassiske og moderne træk, og bygningen ligger ud til en stramt anlagt barokhave...

Det århusianske musikliv skulle have optimale vilkår. Derfor indbød Århus Kommune til arkitektkonkurrence i 1977. Musikhuset blev tegnet af Kjær & Richter og indviet i 1982. Musikhuset har både klassiske og moderne træk, og bygningen ligger ud til en stramt anlagt barokhave. Musikhuset er sammen med Rådhuset, Ridehuset og Kunstmuseet Aros et kulturelt centrum i Århus Midtby. I 2005-2007 blev arealet fordoblet med en tilbygning ved arkitektfirmaet C. F. Møller. Det samlede areal er nu 33.000 kvadratmeter. Det svarer til mere end 240 parcelhuse. ''Byens prestigebyggeri'' Frem mod 1980’erne satte byer og stat ind med en ny type bygninger: Det kulturelle prestigebyggeri. Det var oppe i tiden at tale om populariseret kunst og at demokratisere kunsten og kulturen. Kunsten skulle være for de mange. Det var ikke længere kun den finkulturelle elite, der havde eneret på de kulturelle oplevelser. Musikhuset i Aarhus er et eksempel på tendensen. Selv om den klassiske musik stadig er i højsædet, er repertoiret bredt. I tilbygningen fra 2007 ligger Symfonisk Sal, en koncertsal med meget avancerede akustiske forhold. Den er opbygget over proportionerne i den berømte Gyldne Sal i Wiener Musikverein, der regnes for en af verdens fineste koncertsale.