"Skovtur ved Odense Å"


Hans Andersen Brendekilde (1857-1942). ”Skovtur ved Odense Aa”, 1897-1898. Billedet tilhører Fyns Kunstmuseum, men er nu på Møntergården i Odense.

Intro

”Skovtur ved Odense Aa” af H. A. Brendekilde, 1897-1898. Billedet viser en gruppe af Odenses bedre borgerskab på skovtur ved Odense Å - formentlig ved Fruens Bøge, der på den tid var det foretrukne udflugtsmål for denne del af byens indbyggere.

”Skovtur ved Odense Aa”, H. A. Brendekilde, 1897-1898. Billedet er et bestillingsarbejde, der portrætterer kendte personer fra Odenses bedre borgerskab. Selv om personerne har været det vigtigste i billedet, har Brendekilde vægtet skildringen af naturen lige så højt. Det er både lyse og mørke sider af Fyn, der kommer til udtryk i maleren H. A. Brendekildes billeder. Fra den romantiske stokrose-idyl til barsk socialrealisme. I nogle af Brendekildes billeder lever Morten Korch-drømmen om livet på landet og den fynske natur. Særligt i forårsbillederne med anemoner i hundredvis, der oser langt væk af Fyn. Men der findes også værker som det berømte “Udslidt”. Det viser en gammel landarbejder, der er faldet om på marken under arbejdet med at samle nogle af de mange irriterende sten, der også er en del af den højt besungne fynske muld. H. A. Brendekilde var selv født i landsbyen Brændekilde sydvest for Odense.
Enkelte af hans billeder blev udpeget som hovedværker i dansk kunst, mens den mere folkelige del af hans produktion aldrig er blevet anerkendt som ”rigtig” kunst.
Denne lokalitet er en del af udstillingen 'Fyn - midt i verden', som kan ses på Møntergården i Odense.