"Kommandostaven" - en dekoreret hjortetaksstav fra stenalderen

Kommandostaven. Dekoreringen kan være svær at se på billedet.

Kommandostaven - her med detaljerne tegnet op. Optræder i KUML 1980

Amatørarkæologen, Holger Hansen, fremviser her en hjortetaksøkse og horn fra hans samling.

Holger Hansens katalog - disse to sider omhandler i særdeleshed fundet og den videre historie om Kommandostavens med den var i Holgers varetægt.

Intro

Kommandostaven er en dekoreret hjortetaksstav fra den sidste del af jægerstenalderen. Den fortæller om periodens kunst, kultur og statussymboler. Den er fundet i 1952 af amatørarkæologen Holger Hansen. Den er nu udstillet på Horsens Museum som en af de flotteste fund fra ertebøllekulturen.

''Kommandostaven - jægerstenalderens kunst'' Kommandostaven er en stav af dekoreret hjortetak. Den stammer fra ertebøllekulturen ca. 5400-3900 f. Kr. Kommandostaven er navngivet af finderen, amatørarkæolog Holger Hansen. Andre stave af lignende type har betegnelsen hjortetaksstave eller hjortetaksskafter. Staven er fremstillet af geviret fra et ungt krondyr. Den nedre del af skaftet er blevet poleret til en tungeformet afslutning. Ved poleringen af bunden er rosenkransen, gevirets fatning til hjortekraniet, fjernet. Spor af den oprindelige overflade kan stadig ses. Efter poleringen er staven blevet dekoreret. Dekorationerne er ikke skåret dybt, men de står stadig tydeligt frem. Ved stavens tungeformede bund ses et menneskeskabt hul. Det er et træk, den har til fælles med andre hjortetaksskafter fundet i Horsens Fjord. ''''''''Dræning af Bygholm Enge'' Kommandostaven blev fundet i Bygholm Enge og skænket til Horsens Museum i 1967. Staven blev fundet ca. 500 m vest for Løvhøj og Skanderborgvej i forbindelse med tørlægningen af engene. Fundstedet er angivet efter Holger Hansens katalog og håndtegnede kort.

''Kommandostavens udtryk ''Kommandostaven skiller sig ud fra andre genstande fra ældre stenalder. Den tid og omhu, der er blevet lagt i bearbejdningen, poleringen og dekorationen viser, at den har haft en helt anden betydning end andre mere ordinære redskaber af tak. Staven er ikke fremstillet til et praktisk formål, men har været værdifuld i kraft af sit visuelle udtryk. Jægerstenalderens dekorerede genstande har været genstande med en særlig betydning, og har givet ejeren en særlig status. Jæger-samlerkulturer verden over var gennemtrængt af animismen, troen på at alt i naturen var besjælet. Således sikkert også ertebøllefolket ved Horsens Fjord. Hjortetaksstave har altså haft en personlig og statusmæssig værdi, - og måske endda en magisk betydning. '' Flere hjortetaksstave fra Horsens Fjord'' Der er gennem tiden gjort lignende fund af hjortetaksstave ved Horsens Fjord, og meget tyder på, at der har været en særlig tradition for at polere og dekorere hjortetak ved Horsens Fjord i begyndelsen af Ertebøllekulturen. Der er fundet ornamenterede hjortetaksstave ved henholdsvis Haldrup Strand, sydspidsen af Hjarnø og en undersøisk boplads ved Snaptun. Stavene - og andre ornamenterede genstande - giver et sjældent indblik i jægerstenalderens billedverden.

''Holger Hansen'' '''Et af de fineste mennesker på vores egn er nu gået bort. Mæt af dage var han, men bag sig havde han et så spændende livsforløb, at man ikke helt kan rumme det i hovedet i dag. ''' Sådan indledes mindeordet skrevet af Ole Schiørring, lederen af Horsens Museum, ved Holger Hansens død i 1998. Holger blev født i 1900 og boede i sin ungdom nær Roskilde. En omtumlet opvækst med seks søskende blev byttet til et liv på landevejen. I bogen '''En lykkens pamfilius''' beskriver Holger sig selv som en '''skide knægt.''' ''Arbejdet i Bygholm Enge'' Holger blev gift med Lisbeth. Han ernærede sig ved at være ansat som arbejdsmand på forskellige projekter. Et af disse var tørlægningen af Bygholm Enge. Han havde sammen med Lisbeth deltaget i Lærer Mikkelsens aftenkurser om Danmarks oldtid på Søvind Skole. Det var unægtelig svært for Holger ikke at blive draget af oldtiden, når han én aften hørte om den, og næste dag så den gravet op af mosen. ''Holgers ældre dage'' Over de næste mange år skulle Holger blive fast inventar i den blomstrende amatørarkæologi. Selv efter sin pension udvidede Holger sin oldtidssamling ved at afsøge fjorde og marker. Gennem sin tid har Holger været leverandør for nogle af de mest spektakulære fund, der er udstillet på Horsens Museum – Kommandostaven som en af de absolut flotteste. I 1990 fik Holger overrakt Dronningens belønningsmedalje for sit mangeårige arbejde med arkæologi. Læs mere om Holger Hansens liv i '''En lykkens pamfilius''', der er udgivet af Åes Museums Venner.

Dette afsnit er skrevet af Jens Bagge fra Tremhøj Museum på vegne af Horsens Museum og omhandler amatørarkæologernes virke omkring Horsens Fjord. ''Amatørarkæologerne nord for Horsens Fjord'' I tiden fra Holger Hansens fund i Bygholm Enge op til 90'erne var flere amatørarkæologer meget aktive på egnen omkring Horsens Fjord. Holger Hansen sorterede først de oldsager fra, han kunne se, når gravemaskinen i Bygholm Enge og Hansted Ådal læssede sin ladning af mudder blandet med stenredskaber, hjortetaksøkser, benprene, hval med mere op fra de våde kanaler. Da markerne siden havde sat sig, og det meste kunne dyrkes, tog Erik Strandbæk og Finn Dalhoff Knudsen over på de drænede arealer. De samlede blandt andet de hjortetaksredskaber, Holger Hansen i første omgang ikke kunne se. Derudover gjorde de fine bopladsfund på de forhenværende småøer i ådalen. Både Erik Strandbæks og Finn Dalhoffs samlinger er nu på Horsens Museum. ''Holger Hansen'' Holger Hansen fortsatte sin færd langs Horsens Nørrestrand. Ved kysten syd for Nebel lokaliserede han en Ertebølleplads i vandkanten og begyndte at grave, når slusen ved Sundet var åben, og det var godt lavvandet. Holger gravede med spade i en skaldynge dækket med Nørrestrands mudder. Skallaget var stærkt vandførende, og Holger måtte lave huller med bræmmer omkring, så han med en spand kunne skaffe sig af med vand fra hullerne. Her fandt Holger meget fine benredskaber samt store tværpile af flint. Øst for denne Ertebølleplads ligger også en skaldynge overfor den – i arkæologisk sammenhæng – berømte ø Loddentot. Lokaliteten er blevet brugt i både Ertebølle- og dolktid. Her startede en ny amatør sin karriere. ''Frede Morgen'' Frede gravede i skaldyngen oppe på land og fandt her blandt andet rester af et af de allertidligste lerkar fra bondestenalderen. Senere har en amatørarkæolog ved navn Poul Erik Fisker gravet i dyngen ude i engen og fundet tværpile fra Ertebølletiden. Frede Morgen kom fra Sattrup og har bosat sig i Åes, hvor han kaldes '''Oldtidsgartneren'''. Det var Frede, der ved sin færden fandt Ertebøllebopladsen ved Haldrup Strand. Snart gik både Holger Hansen og Frede Morgen i gang med spaden. Metoden var den samme som praktiseret ved Nørrestrand-Nebel. Ved lavvande blev der gravet huller omgivet af bræmmer til at holde vandet ude. Haldrup Strand-pladsen blev hurtigt kendt, og der er gjort fund her, som nu er spredt og fundet af folk, ingen lokale kender til. '' Haldrup Strand'' Med særdeles gode bevaringsforhold blev der fundet mængder af organisk materiale. Hjortetakker, ben, spækhuggertænder og træ foruden flintredskaber og meget mere. Gravearbejdet var nok uautoriseret men foregik med museumsverdenens vidende. Holger Hansen gik mest til den med spaden og fandt store mængder af de større redskaber. Frede Morgen var påpasselig og gjorde meget for at bevare genstande af træ. Heldigvis, for i det materiale, Frede lykkedes med at redde, var den første padleåre fra Horsens Fjord med fin ornamentik og bemaling. Holger fandt også en hjortetaksøkse med rester af et bevaret skaft, men uden det lykkedes at bevare skaftet. Den tredje amatørarkæolog, der gjorde sin entre på Haldrup Strand var Jens Lund Jensen fra Elbæk. ''Jens Lund Jensen'' I modsætning til de to andre gik han ikke så meget op i at grave. Derimod blev hans passion tværpilene. Når graverne havde forladt hullerne kom højvandet igen og skyllede hen over bræmmer og opgrav. I dét, der blev skyllet fri, gik Jens og ledte efter pilespidser. I modsætning til de andre fandt han virkelig mange, -mellem 4- og 500 blev det til i årenes løb samt det samme antal Ertebølleøkser og tusindvis af flækker. Frede Morgens fund er nu udlånt til og opbevares på Tremhøj Museum. Jens Lund Jensens samling er givet til Tremhøj Museum. Aktiviteterne på Haldrup Strand stoppede i halvfemserne og området er nu dækket med fjordens mudder. Området gemmer givet stadig på mange af jægerstenalderens genstande. '' Lærer Mikkelsen'' Som den sidste i rækken af fjordens amatører skal måske nævnes den første, nemlig lærer Mikkelsen, Søvind. Han fik stor betydning for amatørarkæologiens udvikling på nordsiden af Horsens Fjord. Det var ham, der gjorde Holger Hansen opmærksom på oldtidens skatte i mudderet i Bygholm Enge, og han har besøgt findere på nordsiden af Horsens Fjord og beskrevet deres fund. Det gælder bl.a. Eske Eskesens fund af urokse og Holgers fund af rensdyr, begge i Havmarken, ligesom han har besøgt Kresten Vorsøs samling på Vorsø. På grund af tilknytningen til Søvind blev størstedelen af Holger Hansens samling ved hans død givet til Søvind, hvor den i dag opbevares på lokalarkivet.

''Publiceret''

''Kommandostaven – A decorated deer antler staff'' Kommandostaven which can be translated into '''the commanders staff,''' is an object made of polished deer antler and decorated with different lines and marks. The staff is dated to the later part of the Mesolithic. It is most likely a product of the '''Ertebøllekultur''', which is the last identifiable culture in the Mesolithic era in Denmark. The people of this culture lived near the sea and mainly fed itself off the sea. The staff offers a unique look into the imagery of the hunter-gatherer culture. The staff is made out of an antler from a young red deer. The staff has been polished and decorated, and a man-made hole has been made at the end of the antler. The practical use of the staff is unknown. Perhaps the staff had some kind of symbolic or magical value. Many other decorated objects have been found dating to this period. Objects such as amber with decorations, shows that the hunter-gatherer culture probably had beliefs and traditions that can be compared to some form of animism. This animism can also be found in modern hunter-gatherer cultures. The staff is not one of a kind in the Horsens area. Around parts of Horsens Fjord, other decorated deer antler staffs have been found. These different finds, from such a small area, shows that the polishing and decorating of deer antlers was a popular tradition among the last hunter-gatherers living in the Danish area.