Årupgård

Årupgård. Årupgård

Intro

Årupgård er en tuegravplads fra førromersk jernalder mellem år 500 f.Kr. og år 0. Dengang blev alle typisk begravet på samme måde. De døde blev brændt sammen med deres personlige ejendele. Så blev knogler og ejendele lagt i en urne og sat ned i et hul. Over urnen rejste de efterladte en lav høj af tørv og jord. Ved Årupgård mellem Ribe og Gram lå en gravplads, som mere end ti generationer brugte. I løbet af 400 år anlagde områdets beboere 1500 gravhøje ved foden af en ældre høj. De mange høje breder sig 500 meter ud i landskabet. ''Store minder om de ældste'' De 1500 gravhøje var ikke så ens, som arkæologerne først havde troet. Det kunne de se, da de i 1975 gravede området ud ved Årupgård. Omkring hver høj var en grøft, som havde mindst to indgange. Men der kunne også være helt op til syv. Nogle af dem havde desuden et hegn af træpæle eller en kreds af sten langs kanten. Der var også forskel på højenes størrelse. De var fra en til omkring tolv meter i omkreds. Det er ikke nemt at aldersbestemme brændte knogler, men når det kunne lade sig gøre, kunne arkæologerne se en interessant tendens. Jo ældre personen havde været, desto større var højen i omkreds.