Store Heddinge vandtårn

Intro

Vandtårnet, der ligger for enden af Munkegade, blev opført i 1911 af arkitekt G. B. Hagen og ingeniør Jochumsen.

Munkeparken

Vandtårnet er indgangen til lystanlægget Munkeparken.

Lystanlægget blev anlagt i slutningen af 1880erne af nogle af byens rige borgere. Man stiftede et aktieselskab i forbindelse med anlægget. Kun aktionærerne og deres børn havde lov til at færdes her, børnene dog kun i selskab med voksne. Senere blev anlægget givet som gave til byen, fordi anlægget blev for dyrt for aktionærerne at vedligeholde.


Vandtårnet

Adresse: Ved Munkevænget 7, 4660 Store Heddinge.

Vandtårnet opførtes af kridtsten på en kampestensokkel samt med enkelte bånd af munkesten og over portindgangen findes byens våbenskjold udskåret i kridtsten. Inde i tårnet fører en trappe op til den overdækkede udsigtsplatform, der ligger over vandbeholderen. Herfra er en vid udsigt over Stevns.