VejleMuseerne: Kulturmuseet i Spinderihallerne


Udstillingen Tings Tale i Kulturmuseet


Kartemaskinen i udstillingen "Danmarks Manchester" om industrialiseringen i Vejle


Det interaktive dansegulv i Røde Mølle-udstillingen


Resterne af Hafniaskibet i udstillingen Skibet er ladet med.


Museets indgang i Spinderihallerne.

Intro

Kulturmuseet i Spinderihallerne er Vejles Kulturhistoriske museum. Hør historien om Vejles Moulin Rouge, om Vejles optur og nedtur, om jernalderens ofringer og mød "Dronning Gunhild" et af Danmarks bedst bevarede moselig.

Udstillingen i Kulturmuseet er bygget op over fem fantastiske fortællinger om Vejles fortid. Fortællingerne er Danmarks Manchester, Blot til lyst, Mosens Kraft, Tings Tale og Skibet er ladet med.

Danmarks Manchester I slutningen af 1800-tallet vokser Vejle fra en lille handelsby til en driftig industriby. Dette skyldes blandt andet åbningen af Danmarks første bomuldsspinderi i Vejle. I udstillingen kan man se film om tiden, høre fortællingerne og opleve stemningen i Spinderihallerne fra den gang, hvor maskinerne var tændt.
Blot til lyst Oplev stemningen fra Vejles kendte forlystelsessted Røde Mølle, hvor vejlenserne blev underholdt, mødte deres udkårne og dansede natten lang. Prøv selv de gamle danse på museets interaktive dansegulv.
Mosens Kraft I 1835 fandt to grøftegravere moseliget ”Dronning Gunhild” i Haraldskær Mose uden for Vejle. I dag hviler hun i museet, hvor man kan høre historien om hende og blive klogere på undersøgelserne af hende.
Tings Tale I udstillingen Tings Tale kan man se en hundredevis af genstande fra jernalderen, der er fundet i og omkring Vejle. Man kan blandt andet se det store offerfund fra Vingsted Sø.
Skibet er ladet med Vejle var i 1500- og 1600-tallet en driftig handelsby, der handlede med byer i hele verden. Men da Svenskekrigene brød ud fik det fatale følger fra Vejle, der i løbet af 150 år mistede over en tredjedel af byens befolkning.


Om Kulturmuseet Spinderihallerne Vejles nye kulturhistoriske museum er indrettet i smukke historiske rammer og rum i Spinderihallerne, der har en helt unik autenticitet og fantastisk stemning. I det nye museum der lagt stor vægt på oplevelser og museet er fyldt med den nyeste viden og teknologi. På store skærme kan man f.eks. bladre i jernaldergenstande, i billeder og fortællinger om Vejles fritids- og forlystelsesliv, man kan tage billeder af sig selv og endda lære at danse disko, jive eller charleston på et interaktivt danseguld. Museet udstiller også en dronning – eller det navn har hun i hvert fald fået: Dronning Gunhild, moseliget fra Haraldskær Mose, er et af Danmarks bedst bevarede moselig, og hun ligger i sin glaskiste i en ganske særlig og stemningsfyldt udstilling i museet, fyldt med fortællinger, lurblæsere og fugleskrig fra den mose, hvor hun lå og blev holdt fast med kroge i mere end 2.000 år siden.

Besøg museet
Museet har åbent tirsdag-søndag kl.10-17.
Museet er lukket 24., 25., 26. og 31. december samt 1. januar

Der er gratis adgang til museet i hele 2014.

Læs mere om VejleMuseerne her