Husmandssted på Turup Mark


Husmandssted fra Turup mark, i Den Fynske Landsby.


Husmandssted fra Turup Mark i Den Fynske Landsby.


Husmandssted fra Turup Mark i Den Fynske Landsby.


Husmandssted fra Turup Mark i Den Fynske Landsby.


Husmandssted fra Turup Mark, før flytningen tilæ Den Fynske Landsby.


Husmandssted fra Turup Mark, før flytningen til Den Fynske Landsby.

Intro

Lige på sognegrænsen mellem Turup og Vedtofte sogne lå et trelænget husmandssted, der mellem 1815 og 1817 var udflyttet fra Vedtofte By. I 1946 blev huset købt af Den Fynske Landsby og siden flyttet til museet, hvor man idag kan besøge det.

Turuphuset var et ’hus med jord’, dvs. et landbrug men mindre end en gård. Da der var landbrug, var der brug for mere end blot en stuehuslænge. I dette tilfælde blev der med tiden bygget to mindre avlslænger. Huset er dermed et typisk fynsk, fattigt, trelænget husmandssted, som blev en almindelig type i 1800-tallet.

I Turuphuset boede håndværkere og andre folk i små kår. De havde jord, men ikke nok til at leve af den. Da det var disse folks huse, som kom til at præge bebyggelsesudviklingen i 1800-tallet, er det vigtigt, at disse huse er vel repræsenterede i Den Fynske Landsby. Både dem uden jord og kun én længe samt de to- og trelængede bygningskomplekser. Mens huset lå i Vedtofte, var det i slutningen af 1700-tallet beboet af Rasmus Skomager, som var fæster under Frederiksdal, det senere Krengerup. Han blev i 1800 efterfulgt af sin søn Christen Rasmussen.
I 1844 havde gården et jordtilliggende på 3 skæpper 3 fjerding 3/4 album hartkorn. Det svarer til ca. 1/3 tønde hartkorn. Ikke meget, men dog mere end da huset lå inde i Vedtofte. Man må derfor formode, at en årsag til at flytte ud af byen og helt til sognegrænsen var, at der var mere tilgængelig jord.
En senere beboer, Knud Jesper Andersen, havde seks børn sammen med sin kone Sidsel Marie Jensdatter. Hun døde i 1873. I 1875 købte han huset til arvefæste, der var en slags selveje. Han blev gift anden gang med Karen Marie Rasmussen, der ca. 1880 var kommet som plejebarn. 1941 købte Hans Marius Nielsen huset.
Han solgte det i 1946 videre til Den Fynske Landsby, som rejste det igen i 1947-48.

Folketællinger
1787
Rasmus Krestensen, 45 år, Gift, Mand, Huusmand og Skomager, fødested Ukendt
Margrethe Jørgensdatter, 50 år, Gift, hans Kone, født i Vedtofte
Kresten Rasmusen, 14 år, Ugift, deres søn, født i Vedtofte
Karen Lauritzdatter, 42 år, Enke, madmoder, Inderste og almisse Lem
Maren Madsdatter, 12 år, Ugift, hendes Børn
Christiane Madsdatter, 10 år, Ugift, hendes Børn
Mette Laursdatter, 3 år, Ugift, avlet uden ægteskab

1801
Cristen Rasmussen, 30 år, Gift, Huusmand med Jord, Skomager, født i Vedtofte
Ane Marie Nielsdatter, 29 år, Gift, hans Kone, født i Søllested
Ane Cristensdatter, 3 år, Ugift, deres Datter, født i Søllested

1834
Christen Rasmussen, 62 år, Gift, huusmand med jord, skoflikker, født i Vedtofte
Ane Marie Nielsdatter, 61 år, Gift, hans kone, født i Søllested
Niels Christensen, 30 år, Ugift, deres børn, steenhugger, født i Vedtofte
Rasmus Christensen, 23 år, Ugift, deres børn, født i Vedtofte
Hans Christensen, 20 år, Ugift, deres børn, skrædder, født i Vedtofte
Ane Nielsdatter, 4 år, Ugift, plejebarn, barnebarn, født i Vedtofte

1840
Christen Rasmussen, 69 år, Gift, husmand og skoflikker, født i Vedtofte
Ane Marie Nielsdatter, 65 år, Gift, hans kone, født i Søllested
Rasmus Christensen, 30 år, Ugift, Steenhugger, deres børn, født i Vedtofte
Hans Christensen, 25 år, Ugift, skrædder, deres børn, født i Vedtofte
Ane Nielsdatter, 9 år, Ugift, deres plejebarn, født i Vedtofte
Jørgen Andersen, 7 år, Ugift, deres plejebarn, født i Vedtofte

1845
Hans Christiansen, 30 år, Gift, huusmand, skrædder, født i Vedtofte
Maren Knudsdatter, 35 år, Gift, hans kone, født i Kjerte
Knud Christian Hansen, 3 år, Ugift, deres søn, født i Vedtofte
Rasmus Christiansen, 35 år, Ugift, steenhugger, bror, født i Vedtofte
Christian Rasmussen, 74 år, Gift, aftægtsfolk, skoflikker, født i Vedtofte
Ane Marie Nielsdatter, 70 år, Gift, aftægtsfolk, hans kone, født i Søllested
Jørgen Andersen, 12 år, Ugift, pleiebørn, søstersøn, født i Vedtofte
Ane Nielsdatter, 14 år, Ugift, pleiebørn, søsterdatter, født i Vedtofte
Mette Cathrine Jørgensdatter, 8 år, Ugift, sypige, født i Orte

1850
Hans Christensen, 35 år, Gift, Husfader, Skrædder, født i Vedtofte
Maren Knudsdatter, 40 år, Gift, hans Kone, født i Kjerte
Knud Christian Hansen, 8 år, Ugift, deres Søn, født i Vedtofte
Christen Rasmussen, 78 år, Gift, Aftægtsmand, Husfader, skomager, født i Vedtofte
Anne Marie Nielsdatter, 75 år, Gift, hans Kone, født i Søllested

1855
Hans Christensen, 40 år, Gift,Skrædder, Huusfader, født i Vedtofte
Maren Knudsdatter, 45 år, Gift, hans Kone, født i Kjerte
Knud Christian Hansen, 13 år, Ugift, Deres Barn, født i Vedtofte
Christen Rasmussen, 83 år, Gift, Aftægtsfolk, født i Vedtofte
Anne Marie Nielsdatter, 80 år, Gift, Aftægtsfolk, født i Søllested

1860
Hans Kristensen, 46 år, Gift, Skrædder, født i Vedtofte
Maren Knudsdatter, 51 år, Gift, hans Kone, født i Kjerte
A. Marie Nielsdatter, 87 år, Enke, Aftægtskone, hans mor, født i Søllested

1870
Hans Christensen, 45 år, Gift, Husfader, Skrædder, født i Vedtofte
Maren Knudsen, 50 år, Gift, Husmoder, født i Skydbjeg Orte S.

1880
Knud Jesper Andersen, 44 år, Gift, Husfader. Dagleier i Agerbruget, født i Orte
Karen Marie Nielsen, 35 år, Gift, Hans Hustru, født i Gamtofte
Ane Marie Knusen [Knudsen], 12 år, Ugift, Hans Barn, født i Orte
Anders Knusen [Knudsen], 7 år, Ugift, Hans Barn, født i Orte
Anders Christian Larsen, 8 år, Ugift, Deres Pleiesøn, født i Gelsted
Karl Adolf Rasmussen, Under 1 Aar, Ugift, Deres Pleiesøn, født i Gamtofte
Maren Knusen [Knudsen], 70 år, Enke, Aftægtskone, hans moster, født i Kjerte

1890
Knud Jesper Andersen, 54 år, Gift, Husfader. Jordbruger, født i Orte
Karen Marie Nielsen, 45 år, Gift, Hans Hustru, født i Gamtofte
Karl Adolf Rasmussen, 10 år, Ugift, barn [plejebarn], født i Gamtofte
Gietrud Marie Simonsen, 8 år, ugift, barn [plejebarn], født i Kærum

1901
Knud Jesper Andersen, født 25/2-1835, Gift, Husfader, daglejer ved agerbruget, født i Orte
Karen Marie Nielsen, født 20/2-1844, Gift, Hans Hustru, født i Gamtofte


Bygningshistorie
Den ældste kilde, fra 1800, beskriver Vedtoftehuset som et tolænget blandet sule- og bindingsværkshus på syv fag. Det var i god stand med egetræ udvendig og fyrretræs loftsbjælker og døre. I stuehusets søndre ende var der to fag bryggehus og bageovn. En sydlig længe på ni fag indeholdt kostald, tørve- og huggehus. I alt 16 fag i 1800.

I 1843 var der tre længer. Stuehuset var udvidet til otte fag. Det var meget dybt, ca. 10 alen (seks meter). Østlængen var på fire fag x seks alen af rå sten og vestlængen på fem fag x 6 alen ligeledes med rå sten i tavlene. I østlængen var der indrettet beboelse i tre fag, hvad der forekommer rimeligt, for der boede seks voksne og tre børn i huset. Resten var kostald. Vestlængen blev brugt til lade. I alt var der i 1843 stadig 16 fag, men nu blev de 11 brugt til boligformål mod tidligere syv.

Husmandsstedet fra Turup Mark står i dag i Den Fynske Landsby. Find det her.

Byggeskik
Turuphuset er bygget i bindingsværk med levn af sulekonstruktion. Det har egetømmer ude og fyrretømmer inde. Tavlene og de indre vægge er af tørrede sten. Der er tækket med tagrør med kragetræsrygning. Bageovnen er bygget ud gennem nordvæggen og dækket af et udhæng fra taget. Der er en skorsten fælles for ovn og ildsted i modsætning til gårdene, som typisk har to.