Vikingebefæstning på Sukkertoppen
Sukkertoppen set i baggrunden.
Sukkertoppen og Pinds Mølle.
Sukkertoppen.
Intro
På toppen af Sukkertoppen blev i vikingetiden anlagt en befæstning med voldgrav og palisade. Voldgraven kan stadig ses.
Sukkertoppen som fæstning
70 meter over Gudenådalen skyder Sukkertoppen sig markant frem mod åen. I vikingetiden blev her bygget en lille befæstning afgrænset af en stadig synlig voldgrav og toppens naturlige stejle sider, begge dele sandsynligvis suppleret med en palisade af træ.
Arkæologiske undersøgelser
En arkæologisk undersøgelse har påvist, at voldgraven er gravet af mennesker, at den har haft stejlere sider, og at den har været dybere. På bunden fandtes et brandlag, der er dateret til perioden mellem år 880 og 1030, hvilket er midt i vikingetiden. Det område, som voldgraven afskærer, virker som om det er planeret, og her kan der have stået et hus eller to.
Kongeligt tilflugtssted?
Formålet med befæstningen må i hvert fald for en del have været at bevogte færdslen i Gudenådalen. Gamle vejstrøg kan via vadesteder og hulveje følges mod vikingetidens magtcentre i Aarhus og Jelling. Et andet formål kan have været lokalt, nemlig at bevogte og muligvis være tilflugtssted for en kongelig gård i nærområdet. En antydning af eksistensen af en kongelig ejendom får man i kraft af den ene af runestenene i Sdr. Vissing kirke. På denne sten mindes Tove, som var kong Harald Blåtands anden dronning, nemlig sin mor. At mindestenen er sat her i området må betyde, at der har været betydelige kongelige interesser netop her.
Læs om runestenen Sdr. Vissing 1
Læs om Harald Blåtand
Læs om sukkertoppen og det sublime landskab