Sprøjtehuset i Den Fynske Landsby


Fredet bygning: Turup Sprøjtehus


Den Fynske Landsbys sprøjtehus, kopi af sprøjtehuset i Turup.


Brandsprøjten i Den Fynske Landsbys sprøjtehus. Sprøjten er produceret i Odense og har været brugt i landsbyen Gestelev.

Intro

Det lille sprøjtehus (hus nr. 25) ved gadekæret er en kopi af et sprøjtehus, der findes i landsbyen Turup udenfor Assens. Sprøjtehuse af denne type blev rejst i stort omfang efter at brandbekæmpelse i 1861 blev sognenekommunernes eget ansvar.

Byggeskik
Landsbyens sprøjtehus er et grundmuret hus med tegltag. Huset er bygget af flensborgsten, der er smallere og kortere end vore dages mursten. Valget af flensborgsten til byggeriet genfindes i mange af de stadig eksisterende sprøjtehuse på Fyn. Nicherne i sprøjtehusets sidevægge skyldes formentlig, at man dermed kunne spare på murstenene – i alt krævede det ca. 400 færre sten at bruge denne fremgangsmåde.

Bygningshistorie
Det er ikke ofte, man i Den Fynske Landsby har valgt at opføre en kopi af en bygning i stedet for at genrejse den originale, men i dette tilfælde havde man ikke andet valg. Det var allerede i 1957 aftalt, at Den Fynske Landsby kunne købe Turups sprøjtehus, når økonomien og tiden blev til det. Da tiden kom, var Turup-borgerne dog ikke til sinds at sælge. Flere andre landsbysprøjtehuse blev forsøgt hjemtaget, men alle steder var landsbyboerne ivrige efter selv at bevare deres kulturarv. Da det naturligvis ligger museet fjernt at kæmpe imod en så god sag, blev enden på det hele, at Den Fynske Landsby byggede en kopi.
Der findes endnu 33 bevarede sprøjtehuse fra 1800-tallet i det fynske område.

Se det fredede sprøjtehus, der endnu står ved gadekæret i landsbyen Turup.


Forlægget for Den Fynske Landsbys sprøjtehus står ved gadekæret i den vestfynske landsby Turup. I midten af 1800-tallet bestod landsbyen af 21 gårde og 28 huse, heraf var en del af gårdene udflyttet fra landsbykernen efter udskiftningen i 1791.

Turup er en udflytterlandsby fra middelalderen, der gennemgik en meget dynamisk og typisk udvikling fra at bestå af 12 gårde og 8 huse i 1600 til 12 gårde og 104 huse i 1903.

Turups jorder dyrkedes ved tovangsbrug i modsætning til det sædvanlige trevangsbrug. Det betød, at kun 50% blev dyrket hvert år mod normalt 67%. Formodentlig var udbyttet bedre, når jorden blev udpint mindre. Under alle omstændigheder var skatten lavere! Det var et særligt træk i de tre herreder - Ning i Østjylland og Vends og Båg på Vestfyn - at dyrke jorden på denne vis.

Lære mere om landsbyen Turup