Husmandssted i Den Fynske Landsby

Husmandssted fra Turup mark, i Den Fynske Landsby.

Husmandssted fra Turup Mark i Den Fynske Landsby.

Husmandssted fra Turup Mark, før flytningen tilæ Den Fynske Landsby.

Husmandssted fra Turup Mark, før flytningen til Den Fynske Landsby.

Intro

Husmandstedet (hus nr. 16) fra Turup Mark havde et jordtilliggende, men det var ikke stort nok til, at familien kunne leve af det. Derfor har husmændene gennem tiden måtte arbejde som skomagere, skræddere mv. for at skaffe nok til huse.

''Bygningshistorie'' Den ældste kilde, fra 1800, beskriver Vedtoftehuset som et tolænget blandet sule- og bindingsværkshus på syv fag. Det var i god stand med egetræ udvendig og fyrretræs loftsbjælker og døre. I stuehusets søndre ende var der to fag bryggehus og bageovn. En sydlig længe på ni fag indeholdt kostald, tørve- og huggehus. I alt 16 fag i 1800. I 1843 var der tre længer. Stuehuset var udvidet til otte fag. Det var meget dybt, ca. 10 alen (seks meter). Østlængen var på fire fag x seks alen af rå sten og vestlængen på fem fag x 6 alen ligeledes med rå sten i tavlene. I østlængen var der indrettet beboelse i tre fag, hvad der forekommer rimeligt, for der boede seks voksne og tre børn i huset. Resten var kostald. Vestlængen blev brugt til lade. I alt var der i 1843 stadig 16 fag, men nu blev de 11 brugt til boligformål mod tidligere syv. Husmandsstedet stammer fra Turup Mark. Se det i [https://historiskatlas.dk/Husmandssted_på_Turup_Mark_(7463) de oprindelige omgivelser her.] ''Byggeskik'' Turuphuset er bygget i bindingsværk med levn af sulekonstruktion. Det har egetømmer ude og fyrretømmer inde. Tavlene og de indre vægge er af tørrede sten. Der er tækket med tagrør med kragetræsrygning. Bageovnen er bygget ud gennem nordvæggen og dækket af et udhæng fra taget. Der er en skorsten fælles for ovn og ildsted i modsætning til gårdene, som typisk har to.

''Den Fynske Landsbys haver'' Et besøg i Den Fynske Landsby byder på en vandring gennem bugnende køkkenhaver, blomstrende prydhaver og frugthaver fulde af fristende fynske æbler. Haverne ved de fynske huse og gårde fortæller en vigtig del af historien om bondesamfundets selvforsyningsøkonomi. ''Abildgårde'' Abildgården – eller frugthaven – var en vigtig del af den traditionelle landbohave. Her den dyrkede man frugt og bær, som blev brugt til most og til mad. Man dyrkede typisk æble- og pæretræer, og måske blomme- eller kirsebærtræer foruden bærbuske, men nogle steder fandtes også mere eksotiske frugtbuske og -træer. Således er der i Den Fynske Landsby både abrikostræer, mandeltræer og morbærtræer i haverne. Ved Turuphuset bugner haverne af bærbuske: stikkelsbær, ribs, solbær, hindbær og jordbær. Abildgårdenes bær blev brugt i maden, men mange husmænd havde også en fin biindtægt ved at sælge bær på de lokale torvedage i byerne. Frugthaverne var ikke at finde i alle landets egne – det var fortrinsvis på den fede jord på øerne og i Østjylland, man havde overskud til, og held med, at dyrke frugter og bær i haverne. I de vestjyske områder var jorden for mager, og alle kræfter blev brugt på at dyrke agerjorden. I 1700-tallet var abildgården ikke nogen særlig stor del af den samlede fynske bondehave. Den bestod fortrinsvis af et par æbletræer, nogle pæretræer, måske et kirsebær- eller blommetræ samt ribs- og stikkelsbærbuske. De frugter, der kom ud af havens vækster, blev for størstedelens vedkommende spist, så snart de var modne; det var ikke meget, der blev gemt til vintertide. Men allerede i slutningen af århundredet kom der dog anderledes gang i frugtavlen på Fyn. Det skyldtes dels at jorden her var frugtbar, men også at autoriteter – godsejere såvel som Det kgl. Landhusholdningsselskab – arbejdede for flere frugttræer. Og man brugte i den henseende både lokkemad og trusler for at få bønderne med på idéen. I løbet af 1800-tallet voksede de fynske abildgårde sig større gennem nyplantninger af ofte podede træer, som bønderne fik gennem godsejere, lærere og præster eller fra de mange planteskoler, der dukkede op i århundredet. I anden halvdel af 1800-tallet kom mange nye sorter til, heraf en hel del lokale fynske æbler. I Den Fynske Landsbys abildgårde findes mange gamle lavtforædlede fynske æblesorter. De mange sorter har Landsbyen fået i form af podekviste fra fynske avlere. Mange af de gamle sorter er nu gemt og glemt, mens andre, som for eksempel Filippa-æblet, der er opkaldt efter skolelærerens datter i landsbyen Hundstrup på Sydfyn, stadig kendes. Læs mere om abildgårde på[https://denfynskelandsby.dk/dk/marker-og-haver/ Den Fynske Landsbys website].

Turuphuset var et ’hus med jord’, dvs. et landbrug men mindre end en gård. Da der var landbrug, var der brug for mere end blot en stuehuslænge. I dette tilfælde blev der med tiden bygget to mindre avlslænger. Huset er dermed et typisk fynsk, fattigt, trelænget husmandssted, som blev en almindelig type i 1800-tallet.

I Turuphuset boede håndværkere og andre folk i små kår. De havde jord, men ikke nok til at leve af den. Da det var disse folks huse, som kom til at præge bebyggelsesudviklingen i 1800-tallet, er det vigtigt, at disse huse er vel repræsenterede i Den Fynske Landsby. Både dem uden jord og kun én længe samt de to- og trelængede bygningskomplekser. Mens huset lå i Vedtofte, var det i slutningen af 1700-tallet beboet af Rasmus Skomager, som var fæster under Frederiksdal, det senere Krengerup. Han blev i 1800 efterfulgt af sin søn Christen Rasmussen.
I 1844 havde gården et jordtilliggende på 3 skæpper 3 fjerding 3/4 album hartkorn. Det svarer til ca. 1/3 tønde hartkorn. Ikke meget, men dog mere end da huset lå inde i Vedtofte. Man må derfor formode, at en årsag til at flytte ud af byen og helt til sognegrænsen var, at der var mere tilgængelig jord.
En senere beboer, Knud Jesper Andersen, havde seks børn sammen med sin kone Sidsel Marie Jensdatter. Hun døde i 1873. I 1875 købte han huset til arvefæste, der var en slags selveje. Han blev gift anden gang med Karen Marie Rasmussen, der ca. 1880 var kommet som plejebarn. 1941 købte Hans Marius Nielsen huset.
Han solgte det i 1946 videre til Den Fynske Landsby, som rejste det igen i 1947-48.

Folketællinger
1787
Rasmus Krestensen, 45 år, Gift, Mand, Huusmand og Skomager, fødested Ukendt
Margrethe Jørgensdatter, 50 år, Gift, hans Kone, født i Vedtofte
Kresten Rasmusen, 14 år, Ugift, deres søn, født i Vedtofte
Karen Lauritzdatter, 42 år, Enke, madmoder, Inderste og almisse Lem
Maren Madsdatter, 12 år, Ugift, hendes Børn
Christiane Madsdatter, 10 år, Ugift, hendes Børn
Mette Laursdatter, 3 år, Ugift, avlet uden ægteskab

1801
Cristen Rasmussen, 30 år, Gift, Huusmand med Jord, Skomager, født i Vedtofte
Ane Marie Nielsdatter, 29 år, Gift, hans Kone, født i Søllested
Ane Cristensdatter, 3 år, Ugift, deres Datter, født i Søllested

1834
Christen Rasmussen, 62 år, Gift, huusmand med jord, skoflikker, født i Vedtofte
Ane Marie Nielsdatter, 61 år, Gift, hans kone, født i Søllested
Niels Christensen, 30 år, Ugift, deres børn, steenhugger, født i Vedtofte
Rasmus Christensen, 23 år, Ugift, deres børn, født i Vedtofte
Hans Christensen, 20 år, Ugift, deres børn, skrædder, født i Vedtofte
Ane Nielsdatter, 4 år, Ugift, plejebarn, barnebarn, født i Vedtofte

1840
Christen Rasmussen, 69 år, Gift, husmand og skoflikker, født i Vedtofte
Ane Marie Nielsdatter, 65 år, Gift, hans kone, født i Søllested
Rasmus Christensen, 30 år, Ugift, Steenhugger, deres børn, født i Vedtofte
Hans Christensen, 25 år, Ugift, skrædder, deres børn, født i Vedtofte
Ane Nielsdatter, 9 år, Ugift, deres plejebarn, født i Vedtofte
Jørgen Andersen, 7 år, Ugift, deres plejebarn, født i Vedtofte

1845
Hans Christiansen, 30 år, Gift, huusmand, skrædder, født i Vedtofte
Maren Knudsdatter, 35 år, Gift, hans kone, født i Kjerte
Knud Christian Hansen, 3 år, Ugift, deres søn, født i Vedtofte
Rasmus Christiansen, 35 år, Ugift, steenhugger, bror, født i Vedtofte
Christian Rasmussen, 74 år, Gift, aftægtsfolk, skoflikker, født i Vedtofte
Ane Marie Nielsdatter, 70 år, Gift, aftægtsfolk, hans kone, født i Søllested
Jørgen Andersen, 12 år, Ugift, pleiebørn, søstersøn, født i Vedtofte
Ane Nielsdatter, 14 år, Ugift, pleiebørn, søsterdatter, født i Vedtofte
Mette Cathrine Jørgensdatter, 8 år, Ugift, sypige, født i Orte

1850
Hans Christensen, 35 år, Gift, Husfader, Skrædder, født i Vedtofte
Maren Knudsdatter, 40 år, Gift, hans Kone, født i Kjerte
Knud Christian Hansen, 8 år, Ugift, deres Søn, født i Vedtofte
Christen Rasmussen, 78 år, Gift, Aftægtsmand, Husfader, skomager, født i Vedtofte
Anne Marie Nielsdatter, 75 år, Gift, hans Kone, født i Søllested

1855
Hans Christensen, 40 år, Gift, Skrædder, Huusfader, født i Vedtofte
Maren Knudsdatter, 45 år, Gift, hans Kone, født i Kjerte
Knud Christian Hansen, 13 år, Ugift, Deres Barn, født i Vedtofte
Christen Rasmussen, 83 år, Gift, Aftægtsfolk, født i Vedtofte
Anne Marie Nielsdatter, 80 år, Gift, Aftægtsfolk, født i Søllested

1860
Hans Kristensen, 46 år, Gift, Skrædder, født i Vedtofte
Maren Knudsdatter, 51 år, Gift, hans Kone, født i Kjerte
A. Marie Nielsdatter, 87 år, Enke, Aftægtskone, hans mor, født i Søllested

1870
Hans Christensen, 45 år, Gift, Husfader, Skrædder, født i Vedtofte
Maren Knudsen, 50 år, Gift, Husmoder, født i Skydbjeg Orte S.

1880
Knud Jesper Andersen, 44 år, Gift, Husfader. Dagleier i Agerbruget, født i Orte
Karen Marie Nielsen, 35 år, Gift, Hans Hustru, født i Gamtofte
Ane Marie Knusen [Knudsen], 12 år, Ugift, Hans Barn, født i Orte
Anders Knusen [Knudsen], 7 år, Ugift, Hans Barn, født i Orte
Anders Christian Larsen, 8 år, Ugift, Deres Pleiesøn, født i Gelsted
Karl Adolf Rasmussen, Under 1 Aar, Ugift, Deres Pleiesøn, føt i Gamtofte
Maren Knusen [Knudsen], 70 år, Enke, Aftægtskone, hans moster, født i Kjerte

1890Knud Jesper Andersen, 54 år, Gift, Husfader. Jordbruger, født i Orte
Karen Marie Nielsen, 45 år, Gift, Hans Hustru, født i Gamtofte
Karl Adolf Rasmussen, 10 år, Ugift, barn [plejebarn], født i Gamtofte
Gietrud Marie Simonsen, 8 år, ugift, barn [plejebarn], født i Kærum

1901
Knud Jesper Andersen, født 25/2-1835, Gift, Husfader, daglejer ved agerbruget, født i Orte
Karen Marie Nielsen, født 20/2-1844, Gift, Hans Hustru, født i Gamtofte

Turup og Vedtofte er nabolandsbyer, delt af et sogneskel. Turup er en udflytterlandsby fra middelalderen. Vedtofte er en landsby med en vikingtids-navnetype ’-tofte’. Navnet Vedtofte betyder ’en grund (i dette tilfælde med træer, ’ved’), som er beregnet til bygninger’, og som ikke er underlagt landsbyfællesskabets autoritet.

Vedtoftes størrelse har ikke ændret sig meget fra 1600-tallet til 1903: 16 gårde og 12 huse i 1664, 15 gårde og 24 huse i 1903. Her overfor ses i Turup en meget dynamisk og typisk udvikling med 12 gårde og 8 huse i 1600 mod 12 gårde og 104 huse i 1903.

Begge landsbyer dyrkede jorden ved tovangsbrug i modsætning til det sædvanlige trevangsbrug. Det betød, at kun 50% blev dyrket hvert år mod normalt 67%. Formodentlig var udbyttet bedre, når jorden blev udpint mindre. Under alle omstændigheder var skatten lavere! Det var et særligt træk i de tre herreder - Ning i Østjylland og Vends og Båg på Vestfyn - at dyrke jorden på denne vis.
Læs mere om Turup landsby
Læs mere om Vedtofte landsby