Errindlev første forsamlingshus, Rødbyvej 7
Errindlev Første Forsamlingshus, Rødbyvej 7
Rødbyvej 7
Intro
Den 26. november 1882 kunne man indvie bygningen. Forhuset var 26 alen lang og 14 alen bred og en udbygning 12 alen lang og 9 alen breb
(1 alen er 62,77 cm)
Opstartning af forening.
Året 1866 den 5. januar blev der ved et møde i Errindlev Mølle vedtaget at stifte en forening, der fik navnet "Dansk Forening" - hvis formål var, at samle egnens befolkning til oplysende møder med sang og forelæsning.
"Hvis mange vil som vi" - står der i forhandlingsprotokollen - "vil vi samles en gang ugentlig i et dertil passende lokale."
Husstandskontigentet fastsættes til 1 skilling til at dække udgifterne for lejligheden, lys og varme. Dette første mødereferat slutter med: "Vi begynder sagen med trøstigt håb om almindelig venlig deltagelse; vinder vi denne, så skal vore møder nok blive os til nytte og fornøjelse, og måske efterhånden bringe gode, fælles foretagender frem - thi enighed gør stærk."
Protokollen er underskrevet af C. Schrøder, L.C.Nielsen, L.P.Jepsen, J. Stauning, P. Larsen, H. Munk, P. Hansen, L. Hansen og J. Jørgensen.
Mødelokalet blev hos Stauning i Errindlev Mølle. Han fik til dækning af udgifterne 4 rigsdaler pr. måned.
Begyndelsen til landsbysamfundets udvikling
Disse fremsynede mænds initiativ skulle senere vise sig at blive forløber foor mange sunde og gode bevægelser i landsbysamfundet - Brugsforening, sygekassen, sparekassen og foredragsforeningen, som så godt som hele egnens beboere samlede sig om. Den nystartede forening holdt en mængde oplysende foredrag, og tilslutningen blev efterhånden så stor, at de lokaler man havde til rådighed, ikke kunne rumme de mange, der kom til møderne.
Tankerne om nøvendigheden af et forsamlingshus, hvor alle kulturelle arkiviteter kunne samles, resulterede i, at man den 20 juli 1880 valgte et udvalg, der kunne undersøge mulighederne for at skaffe den nødvendige kapital. Der blev tegnet 497 aktier til et beløb af kr. 2.500,00.
Så kom der for alvor fart på. Et byggeudvalg blev nedsat, der blev købt en grund ved kirken, og den 26. november 1882 kunne man indvie bygningen. Forhuset var 26 alen lang og 14 alen bred og en udbygning 12 alen lang og 9 alen bred.
Det var Chr. Schrøder, der kunne byde mellem tre og fire hundrede mennesker velkommen og dermed overgive huset til egnens beboere med håb om, at det måtte tjene sit mål at blive et samlingssted for oplysende fordrag, legemsøvelser og festlige legligheder.
Det første forsamlingshus nedbrændte
Dertil tjente huset sit formål, indtil en brand der natten mellem den 7. og 8. maj 1958 lagde huset i ruiner.
Man gik straks i gang med arbejdet for at få genrejst et nyt forsamlingshus og allerede året efter, den 1. august kunne man samles ved et fælles kaffebord i et nyt , moderne hus, der som det gamle er rejst under det motto man samledes om i 1882 - Eninhed gør stærk.
På talrige områder har forsamlingshuset været centrum, når vigtige opgaver skulle løses, såvel på det kulturelle, det sportslige, som på andre områder til gavn for egnens befolkning.