Møllemosegård-graven
Forgyldt skrinbeslag med ornamentik i vikingetidens karakteristiske dyrestil. Foto: Mogens Bo Henriksen.
Bronzeskålen bærer tydelige tegn på den hårdhændede fremgravning. Foto: Mogens Bo Henriksen.
Dele af de to trækkæder, som har forbundet hesteforspandet med vognen. Foto: Mogens Bo Henriksen.
Lige foran Møllemosegård, der skimtes i baggrunden, ses en lille bule i marken. Det er de sørgelige rester af en af de rigeste vikingebegravelser! Foto: Mogens Bo Henriksen.
Intro
Omkring 1826 fandtes en meget rigt udstyret vikingetidsbegravelse på Møllemosegård ved Hillerslev. Den gravlagte var sikkert en af Fyns sidste hedninge.
Læs rapporten fra 2012.
Omkring 1826 ryddede ejeren af Møllemosegård, Johan Heinrich Friederich Jungclausen, en stor gravhøj, der lå på en bakke lige nord for gården. Et stykke nede i højen stødte spaden på et meget rigt gravfund, der dateres til vikingetidens sene del (ca. 950-975 e.Kr.). Fremgravningen var meget hårdhændet, og der foreligger kun få præcise oplysninger fra højens sløjfning.
Gravudstyret omfatter bronzebeslag til to såkaldte mankestole med beslag af forgyldt bronze. Mankestolene har samlet tømmerne på ryggen af to heste, der har været spændt for en vogn. To lange og kraftige jernkæder har været anvendt til at trække vognen. Til hesteudstyret hører også to bidsler af jern med sølvindlægning. Skelettet af en hest lå også i graven, men hverken det eller det menneskeskelet, der lå ved hestens side, er bevaret. Derfor kan afdødes køn ikke fastslås med sikkerhed. Beskrivelsen af to nu forsvundne jerngenstande, nemlig en mulig lansespids og en skjoldbule, kan dog antyde, at graven har rummet liget af en mand.
Af afdødes personlige udstyr er der bevaret dele af en jernbeslået spand, der er lavet af takstræ, en skål af bronze, der var viklet ind i tekstil, samt beslag fra et træskrin med forgyldte bronzebeslag. Ved fremdragelsen bortsmeltede en genstand, antagelig et vokslys. Dette må tolkes som et udtryk for kristen indflydelse, selv om gravens indhold tydeligt viser, at der er tale om en hedensk begravelse. Denne modsætning understreges af, at begravelsen er foregået i netop de årtier, hvor Harald Blåtand kundgjorde, at han ”gjorde Danerne Kristne”. Enkelte af genstandene fra graven er udstillet på Nationalmuseet.
I landskabet omkring højen er der påvist flere områder med værkstedsaktiviteter fra vikingetiden såvel som fra de forudgående århundreder. Disse har sikkert hørt til en stormandsgård – måske den, hvor den gravlagte har resideret.
Se også Søllested-graven
Litteratur: Arkæologisk rapport nr 350, 2012
Andersen, H. 1999: En hjerteformet materie. Skalk 1999:5, s. 5-9.
Anonym 1832: Efterretninger om fundne nordiske Oldsager samt om større Mindesmærker fra Oldtiden og Middelalderen. Nordisk Tidsskrift for Oldkyndighed 1, 1832, s. 173-240.
Henriksen, M.B. 2011: Tilbage til Nybølle-området. Ræthinge-Posten 2011, s. 42-48.