Gravhøj
Gravhøj på Nørholm Hede.
Stenen på højen er en fredningssten. Højen blev fredet i 1893.
Intro
Der er registreret i alt 10 fredede gravhøje på Nørholm Hede. En af dem ligger centralt øst for Nørholm Hedevej, og kan let besøges til fods. Den ligger fint i hedelandskabet som et minde fra oldtiden.
Højen blev fredet i 1893. Den blev dog gennemgravet helt til bunds af tyskerne under 2. verdenskrig (1940-1945), men godsforvalter Mengel fra Nørholm Gods fik tyskerne til at fylde nedgravningen til igen. Højen blev restaureret i 1954, men nedgravningen kan stadigvæk anes på toppen af gravhøjen.
Bronzealderens Høje
Højen er sandsynligvis opført i Bronzealderen, perioden fra 1800 - 500 f.Kr. I denne periode gik man fra at lave fællesbegravelse i storstens grave (Megalitgrave) til at begrave folk individuelt i gravhøje. Gravhøjene kunne dog godt rumme flere begravelser. Mange af de gravhøje man stadigvæk kan se i landskabet menes at stammer fra denne periode, men kun et fåtal er udgravet. Gravhøjene blev bygget af græstørv, der blev skåret i store områder omkring højene. På den måde blev store arealer blotlagt, og landskabets udseende ændrede sig markant .
Frivillige fredninger af landets gravhøje begyndte tilbage i 1800-tallet, og i 1930’erne var antallet nået op på 7500 stk. Landbrugets mekanisering og en intensiveret brug af landbrugsjorden medførte, at en del gravhøje og fortidsminder blev fjernet. Efter pres fra Danmarks Naturfredningsforening og forfatteren Johannes V. Jensen blev alle synlige fortidsminder fredet pr. automatik i 1937. I dag er 1/5 af de danske fortidsminder fredet, og antallet er på ca. 30.000 stk. Der findes forholdsvis mange gravhøje i vores område, fordi Vestjyllands store hedearealer først blev opdyrket efter fredningerne i 1937, hvorved højene delvis blev beskyttet imod ødelæggelse fra landbrugsdrift.
De mange gravhøje på Nørholm Hede vidner om stedets første beboere. Nørholm hede blev dog allerede i 1913 fredet af godsets ejer Ingeborg Christiane Rosenørn-Teilmann og rundt på heden findes i dag 10 høje. Gravehøje fra bronzealderen blev ofte anlagt på højdepunkter eller langs veje og vadesteder. Derfor ligger gravhøjene ofte på linjer, der angiver datidens vejforløb. Flere af gravhøjene på Nørholm Hede ligger på en øst-vest gående linje, som løber ned mod Varde Å og som kan følges på åens modsatte side.