Mindestenen over Otto Kuld
Mindesten i Skovbølle over Otto Jensen Kuld.
Detalje af Mindestenen over Otto Jensen Kuld.
Gregersminde er en af de gamle gårde i Skovbølle, hvor Otto Kuld formentlig har boet.
Intro
Mindestenen over herredsfoged og bondefører, Otto Jensen Kuld - Lollands lokale "Gøngehøvding".
Det er fuldt fortjent, at Historisk Samfund for Lolland-Falster i 1930 rejste en mindesten for Otto Jensen Kuld i krydset ved Bymøllevej og Harpelundevej i Skovbølle.
Stenen står på jorden til Gregersminde, og ejeren fortæller om, at hans farfar, da han som ung overtog gården, fandt en gammel kiste med efterladte papirer fra Otte Jensøn Kuld. Man havde brug for kisten til at opbevare de hjemmelavede spegepølser i kornet, og de gamle dokumenter kunne finde god anvendelse som brændsel under gruekedelen. De var imidlertid svære at få til at brænde ordentligt, og siden ærgrede det familien, at det var gået sådan. Det er ikke det eneste tilfælde, hvor den slags er sket. Man må bare huske, af for et århundrede siden var synet på den slags historiske efterladenskaber fra almuen et ganske andet end nu.
Se mere om Otto Jensen Kuld under Købelev Kirke