Nakskovdrengen


Nakskovdrengen i rundkørslen ved Nygade


Nakskovdrengen


Nakskovdrengen uden vand.


Nakskovdrengen i regnvejr


Nakskovdrengen på Østre Boulevard.


Nakskovdrengen


Nakskovdrengen Søndergade/Nygade

Intro

På Østre Boulevard står en skulptur, som har haft en noget omtumlet tilværelse. Nakskovdrengen kaldes han, med en måge i hånden skuer han op mod himlen.

Springvandet: Nakskovdrengen blev skænket til Nakskov by i 1955 af købmand Martin Ovesen. Giveren havde ønsket at afsløringen skulle finde sted i delvis hemmelighed, hans synspunkt var: "En gave giver man i stilhed". Lørdag d. 15.10.1955 kl. 17.30, overdrog Martin Ovesen Nakskovdrengen til byen, som var repræsenteret ved Borgmester Marius Nielsen. En del af byens borgere havde dog også fundet vej til afsløringen. Drengen blev opstillet ved rundkørslen i Nygade, foran byens hovedgade, Søndergade. I 1982 havde Lollands Bank 75 års jubilæum. De skænkede i den forbindelse Nakskov by et klokkespil til 250.000 kr., som skulle placeres ved indgangen til Søndergade, skråt over for banken. Nakskovdrengen blev derfor flyttet nogle få meter længere ind i gågaden. Dette afsted kom mange skriverier i den lokal presse. Der blev skrevet læsebreve, sange og vers. Over 2200 borgere protestrede mod flytningen. I forbindelse med et cykelruteprojekt i 1990 blev Nakskovdrengen sat i depot, indtil man havde fundet en ny placering til ham. Oktober 1992 blev Nakskovdrengen, efter renovering, placeret på Østre Boulevard, hvor han står den dag i dag. Nakskovdrengen er fremstillet i bronze. Han står med en måge i hånden, mågen har en fisk i næbbet, hvorfra der skal løbe vand. Drengen står på en sokkel i en brønd. Både sokkel og brønd er af grønlandsk marmor. Yderligere information om Nakskovdrengen findes på Lolland Stadsarkiv: http://www.starbas.net/bestillingsenhed.php?bestillingsenhed_id=1196966&laes_mere_enhed=ja

Manden bag skulpturen er Victor Kvederis f. 18.10.1909 i Flensburg - død 23.08.1966 i Birkerød.
Victors 12 årige Peter Kvederis stod model til Nakskovdrengen.
Victor Kvederis har også fremstillet statuen af Kong Christian X, som står på Axeltorv i Nakskov og Nakskovpigen ved lystbådehavnen på Hestehovedet.


''Afpubliceret'' f

''Publiceret''