Museumsgården Karensminde - Billund Museum

Interiør

Karensminde set fra syd

Karensminde

Hestevogn på Karensminde

Intro

Med sine naturskønne omgivelser og mange aktiviteter er gården i dag klart museets største turistattraktion. Man kan nyde en hel dag på Karensminde, udover aktiviteter og skønhed finder man utallige historier i krogene på det store område.

Museum
Den sidste private ejer af gården blev Anton Jensen (1918 – 1982) som i 1981 solgte gården til det daværende Grindsted Kommune, med henblik på oprettelse af et landbrugsmuseum under det, der endnu hed Grindsted Museum, året efter fusioneret til Grindsted-Vorbasse Museum. Efter en årrække med undersøgelser og planer blev gården lanceret i 1988 som landbrugsafdelingen af det der i dag hedder Billund Museum. Museumsgården Karensminde er fra starten blevet drevet i nært samarbejde mellem museum og venneforening. Med sine naturskønne omgivelser og mange aktiviteter er gården i dag klart museets største turistattraktion. Man kan nyde en hel dag på Karensminde, udover aktiviteter og skønhed finder man utallige historier i krogene på det store område.

Besøg museumsgården
Vinterferien uge 7 kl. 11 - 16.
Marts-Maj: Weekender og helligdage kl 11 - 16.
Juni-August: Alle dage kl.11-16.
September-november: Weekender kl. 11-16
Efterårsferien uge 42 kl. 11-16
11.-12. december: Julemarked

Entre: 30.- for voksne
Børn under 18 år GRATIS

For flere informationer, se Billund Museums hjemmeside.

Karensminde - en slægtsgård gennem århundreder
Den gård, der i dag kendes som Museumsgården Karensminde, har en enestående historie der går flere hundrede år tilbage.

Oprindelsen Gårdens oprindelse fortaber sig tilbage i tiden. Det første sikre spor er fra 1651, hvor Chresten Nielsen og Marguar Pedersen er fæstere, dvs. lejere af gården. Den var ejet af Horsens Hospital, hvilket kan lyde meget mærkeligt i dag. Men i 1600-tallet var det helt normalt, at en stor institution ejede gårde spredt over store afstande. Så fæstede, altså lejede, man gården ud og fik derved indtægter hjem til institutionen. Således ejede præsteskabet i Ribe de to andre gårde i Morsbøl omkring 1650.

Enggård i det rige Vestjylland
En af de mest vedvarende myter om Vestjylland er, at det var fattigt. Langt fattigere end det østlige Danmark. Årsagen til myten er de sandede jorder i Vestjylland, som gjorde det umuligt, at få store kornmarker til at gro. Til gengæld havde man de saftige enge, som var perfekte til kvægdrift. Og det var netop kvæg, stude samt bierhvervene som honningslyngning og fremstilling af jydepotter der gjorde muligt at have en landbrugsbedrift som var langt mere diversificeret end den man kendte fra Østdanmark. Der gav de lerholdige jorder mulighed for korndyrkning, men dette var en langt mere skrøbelig driftsform fordi høsten kunne slå fejl. Og da udbyttet i det hele taget var langt ringere end det vi kender i dag, ender vi med den kendsgerning, at engbønderne i Vestjylland havde en stabil og højere levestandard end andre steder i landet. Svenskekrigene, som var meget hårde ved Grindsted og Morsbøl, betød mange plyndringer. I en enkelt plyndring blev de materielle tab opgjort til 14 heste, 70 køer og 300 småkvæg af bønderne i Morsbøl. Det er i sig selv et vidne om relativ rigdom for tiden.

Karensminde
Det gik altså relativt godt på denne egn, men tiden var generelt langt fattigere end i dag. End ikke beboerne på enggårde var sikret rigdom. En fæstebonde ved navn Niels Hansen, som man ellers ikke ved meget om, forlod gården i 1698 pga. ren og skær fattigdom. Derefter kommer den familie, som vi kender som Karensminde familien ind som fæstere. Christen Jensen hedder den første fæstebonde i slægten. Det er stadig Horsens Hospital der ejer gården. 1700-tallet blev en god tid for engbønderne og egnen i almindelighed. Morsbøl voksede fra 3 til 7 gårde - og blev større end Grindsted! Jens Ebbesen er tredje generation af den samme slægt på gården. Han fæster gården 1773 og bliver samme år gift med Karen Lasdatter. Den første Karen på gården. Siden 1773 var der altid en Karen på gården, og i 1914 tog man konsekvensen og tinglyste navnet Karensminde. Jens Ebbesen købte gården 1776 og blev dermed den første selvejer bonde på stedet. Han udvidede bedriften ved at købe nabogården i 1795 for at få adgang til denne gårds attraktive lod ved engen. Karensminde var nu ved at blive en stor enggård.

Karensmindes storhedstid
Karensminde voksede støt og roligt gennem de næste årtier ind i 1800-tallet. Den blev prototypen på den rige vestjyske enggård. Efterhånden blev jordtilliggendet så stort, at det lignede en herregård. Formentlig toppede Karensminde i størrelse under Jens Andersen (1815 – 1879). Han var også den første sognefoged på gården. Da Jens Andersen ca. 1871/72 købte de sidste to gårde i landsbyen Morsbøl, blev den gamle landsby, som antagelig har været fra middelalderen, reelt nedlagt, da Karensminde var den sidste gård. Der har efter sigende hørt 2000 tønder land jord til på det tidspunkt. Altså 40 gange så meget som i dag. Enggården levede godt af sit kvæg, hele egnen omkring Grindsted var kendt for at være en højborg for kvægdrift og Karensminde var formentlig den største gård.

Nye tider
Samtidig med, at kvægdriften toppede, trængte andre driftsformer frem i landbruget. Heden blev opdyrket i stadig højere grad, svineproduktionen havde fremgang, roerne udskiftede det saftige enghø som det væsentligste dyrefoder. På Karensminde må det have været relativt svært at fastholde den store produktion, ikke mindste fordi flere sønner i familien og dermed flere arvelodder betød, at den store jordmængde langsomt blev splittet op. Men gården fortsatte stadig som sognefogedgård til og med Jens Andersen Jensen (1887 – 1958) og dermed et markant samlingspunkt for egnen.

Museumsgården Karensminde er en af Billund Museums i alt tre afdelinger.
Du kan læse mere om museets andre afdelinger Her:

Grindsted Museum

Besættelsessamlingen CF-Gården