Præstø Havn
H.C.Grønvolds Kornmagasin bygget 1842.
Præstø Havn . I baggrunden Antoni Bryggeri samt Det gamle Toldkammer i en etage - opført 1855.
Havnekontoret på Østmolen, Præstø Havn.
DFDS' rutebåd i Præstø Havn omk. 1900.
Præstø Havn set fra Nysøkrogen.
Intro
Præstø fik sin havn i 1828. I dag er den ikke længere erhvervshavn, men en væsentlig attraktion for byens turister og fritidslivet.
En egentlig havn fik Præstø først i 1828. Før da var der kun primitive pælebroer eller lastepramme, når skibe skulle lastes og losses.
Østmolen
I 1828 iværksatte en kommission, ledet af storkøbmand, H.C. Grønvold, at havnebassinet blev uddybet og den første mole blev opført. Det var østmolen, hvor havnekontoret i dag ligger. Den skulle - i vore dages mål - være 50 meter lang og en hestetrukket vogn skulle kunne vende på molen.
Kulmolen
Den vestlige mole, Kulmolen, blev bygget i starten af 1900-tallet og var i mange år oplagsplads for importvarer, især kul og tømmer. Varerne var ikke bare til Præstø by og opland, men også til Næstved. Præstø blev i en periode kaldt Næstveds havneby.
Jernbanen
Til gavn for havnen og byen kom togtrafikken i gang med oprettelsen af den private Præstø-Næstved-bane 20. marts 1900. Et spor blev naturligvis ført ned til havnen og øgede hermed havnens kapacitet voldsomt.
Jernbanen skabte grundlag for en ikke ubetydelig transport af varer til Næstved frem til 1938. Her indviedes kanalen mellem Næstved og Karrebæksminde, så Næstved med kanalen kunne besejles af større skibe. Følgen for Præstø var en nedgang i jernbanens transport af varer til Næstved. Dog genvandt banen noget af sin betydning under krigen.
Jernbanen blev nedlagt 31. marts 1961, da bilerne efterhånden gav nye og mere fleksible muligheder for transport.
I dag er der atter trafik på Præstø Havn, der ejes Præstø Søsportscenter, der er et konsortium bestående af kommunen og Præstø Sejlklub.
Det er fritidslivet, der dominerer området. Havnen er udbygget til en ganske betydelig marina, og rigtig mange lystsejlere gæster Præstø Havn i løbet af året.
De gamle pakhuse er bygget om til restauranter, og der er liv og glade dage på en god sommerdag, hvor havnen tiltrækker mange turister.
Ud over restaurationslivet, fiskehandleren, iskiosken og et kombineret udsalg af blomster og antikviteter, er erhvervslivet på havnen begrænset. Men der er smukt og hyggeligt.
Naturlig havn.
Beskyttet i sin fjord har Præstø gennem århundreder haft en havn, der lå strategisk godt for handelstrafikken. Søfarten var i ældre tid en genvej for såvel rejsende som handel, for det var ofte meget kompliceret at rejse over land.
Østersøhandel.
Skibe fra Østersøen havde god mulighed for at lægge ind Præstø, før de stævnede ud på den afsluttende tur op gennem Øresund, måske til København.
I slutningen af 1700-tallet var Præstø Sjællands tredjestørste havn uden for København, og det til trods for at besejlingsforholdene var yderst besværlige på grund af tilmudrede sejlløb og manglende moler.