Hindmosegård i Hygum, Vester Nebel sogn

Intro

Matr. 2d Hygum, Vester Nebel sogn i Esbjerg kommune. Gården lå ca. 100 m øst for Hygumvej, hvor Esbjerg Lufthavns startbane er nu. Bygningerne blev brækket ned 1971 for at give plads til lufthavnen. Ejendommen blev oprettet 1882.

Ejendommen blev oprettet 1882 ved udstykning af ca. 50 tdr. l. fra Hygum Nørregård. Stuehuset var fra 1883, og staldbygningerne af yngre dato.

Grundlæggeren af gården var Poul Nielsen (søn af Niels Poulsen), der 1882 fik udstykket den sydlige jord fra sin stedfar Peder Jørgensens gård Hygum Nørregård. Poul Nielsen var gift med Ane Jessen fra Gødsvang i Tistrup sogn. De drev kun den nye gård frem til 1894 og flyttede da fra sognet.

1894 Jeppe Jepsen og hustru Karen K. Kjeldsen. De var fra Horne sogn.

1913 Andreas Jepsen. Søn af foregående.

1915 Niels Helle Jensen og hustru Lovise Hansen.

1918 Jes Lorentsen Sørensen og hustru Else Karoline Eskesen. De stammede fra hhv. Briksbøl i Skads sogn og Grimstrup sogn. Boede forinden i Briksbøl. Købte senere en ejendom i Holsted.

1939 Thomas Pedersen fra Kvong sogn. Han blev samme år gift med Sigrid Hermansen fra Mejls i Varde Landsogn. I forbindelse med ekspropriationerne til Esbjerg Lufthavn blev gården 1966 opkøbt af Esbjerg kommune. Sigrid og Thomas Pedersen drev dog fortsat gården nogle år. Bygningerne blev brækket ned 1971.

2010 Yderligere oplysninger: Vester Nebel Sognearkiv www.vnsa.dk
”Vester Nebel sogn 1664 – 1990” Henning Jørgensen 1991