Hedegård i Lifstrup

Intro

Lifstrup Hovedvej 40. Matr 3c Lifstrup, Vester Nebel sogn i Esbjerg kommune. Ejendommen blev oprettet 1933 på en tidligere hedelod på 30 tdr. l., som var udstykket 1931 fra Ny Lifstrupvej 29. Gården blev nedrevet 2012.

De oprindeligt 30 tdr. l. jord til denne ejendom var en hedelod, som Nicolaj Terkelsen fra Horsevænget 4 i Hygum købte fra Ny Lifstrupvej 29 i 1931. Han lod heden opdyrke og anvendte jorden til kartoffelavl. Meningen var, at en datter og svigersøn skulle have en ejendom. Da dette ikke blev til noget, blev jorden mageskiftet 1932 til 2 handelsmænd fra Varde for noget jord ved Nebel sø.

1933 opkøbte murer Christian Elsenius Christensen parcellen og opførte stuehus og stald. Han blev samme år gift med Maja Olivia Larsen. De drev ejendommen til 1942.

1942 Anna og Andreas Madsen, som blev gift samme år. De stammede fra hhv. Agerbæk og Lindknud. De udvidede landbruget ved at lade laden opføre og tilkøbe jord et par gange.

1972 Karen Margrethe og Poul Flemming Hansen. De flyttede efter afståelsen til Janderup.

1977 Svend Aage Kristensen fra Vejle-egnen. Han tilkøbte 8 tdr. l. jord fra Lifstrup Hovedvej 51 i 1986, så der i dag er 45 tdr. l. jord til gården.

Svend Aage Kristensen solgte gården 2011 til Laust Bendix Jensen i Bryndum. Han har lagt jorden ind under sin gård i Bryndum og lod bygningerne nedrive 2012.

2012 Yderligere oplysninger: Vester Nebel Sognearkiv www.vnsa.dk
"Vester Nebel Sogn 1664 - 1990" Henning Jørgensen, 1991