Østre Hygumvej 6 i Vester Nebel sogn

Intro

Østre Hygumvej 6. Matr 3c Hygum, Vester Nebel sogn i Esbjerg kommune. Ejendommen blev grundlagt 1852 som et husmandsbrug ved udstykning af 10 tdr. l. jord fra Hygum Østergård. Senere blev tilkøbt yderligere 6 tdr. l., så ejendommen havde 16 tdr. l. jord.

Grundlæggeren af ejendommen var Matthias Ebbesen Pedersen fra Møgeltønder. Han købte 1852 parcellen fra Hygum Østergård og lod bygninger opføre. Kort tid efter grundlagde han dog en ny ejendom, Østre Hygumvej 3, og flyttede dertil.

Allerede grundlæggelsesåret fik ejendommen nye beboere (solgt 1854). Det var snedker Hans Chr. Jensen Vind fra Darum. Han fik en temmelig uheldig start, idet huset nedbrændte 1853, og hans første kone Ingeborg Cathrine Sørensdatter døde samme år. Han blev gift 2. gang senere på året med Maren Jensdatter fra Skads sogn og lod huset genopføre året efter.

1857 Niels Peder Jensen

1859 Mads Sørensen. Han var en søn af Søren Madsen fra Schæfergård og var året før blevet gift med Mette Marie Sillesdatter, en datter af Silles Pedersen fra Ølluf Smedje. Mads Sørensen var bødker. Han døde 1894, og hans kone 1896.

Deres eneste barn, datteren Johanne Marie Sørensen, arvede ejendommen 1897. Hun blev samme år gift med Niels Jepsen fra Bryndum. De drev ejendommen til 1931 og flyttede derefter til datteren i Søhale.

1931 Johannes Nissen. Han var 1927 blevet gift med Signe Hansen, en datter af Henrik Thomsen Hansen fra Lindegård, og de havde derefter haft Astrupgård. Signe døde allerede 1933.

1934 Hans Pedersen og hustru Karen Sørensen. De var fra Toftnæs i Alslev sogn. De drev ejendommen til 1967 og flyttede til Toftnæs. Jorden blev da frasolgt og delt mellem Hygum Østergård, Nørregård og matr. 1a i Hygum.

1967 Poul Erik Olsen fra Esbjerg. Solgte ejendommen 2001.

Nuværende ejer Ivan Wisgaard Knudsen.

2009 Yderligere oplysninger: Vester Nebel Sognearkiv www.vnsa.dk
"Vester Nebel Sogn 1664 - 1990" Henning Jørgensen, 1991