Vester Nebel Kirke
Vester Nebel Kirke
Intro
Vester Nebel Kirke er en romansk kirke, der er bygget af kvadder- og marksten. Sognet nævnes første gang i 1310.
Navnet Nebel er udledt af ny og bøl, en bolig.
Vester Nebel Kirke er en romansk kirke bygget af kvader- og marksten. Vester Nebel Sogn nævnes første gang i 1310, og kirken nævnes i Ribe Oldemoder fra midten af 1300-tallet. Den oprindelige kirke bestod af kor og skib, medens våbenhus og tårn muligvis er fra omkring 1500.
Kirken var tækket med bly bortset fra våbenhuset, der en periode har stået med tegl, men i dag står hele kirken blytækket. Kirken blev sidst restaureret i 1980-1981, hvor tårnet blev istandsat, og i 1987-1988, hvor kirkerum og våbenhus istandsattes.
Kirkerum
Vester Nebel Kirke havde oprindelig træloft. Koret fik krydshvælv, bygget og dekoreret af Liljemesterens værksted, og skibet står endnu med træloft.
Oprindeligt havde kirken to døre og syv vinduer. Den havde tre vinduer i koret og ti i hver af skibets langmure. Kirken står nu med syddør i våbenhuset, et vindue i tårnet, et oprindeligt vindue i skibets nordside samt to oprindelige i skibet og to nyere vinduer i skibets sydside.
I 1979 blev der indsat en glasmosaikrude udført af Jens Urup Jensen, der også har lavet glasmosaikken i Treenighedskirken. Der er kalkmalerier fra to perioder i kirken: 1500-1520 samt omkring 1590.
Kirken har et middelalderligt alterbord og en altertavle fra 1616. Altersølvet er fra 1673-1705, og der er to stager fra 1575. Døbefonden er romansk på alder med kirken, dåbsfadet fra omkring 1550. Der er et korbuekrucifiks fra 1318, en prædikestol fra 1654, og stolestader fra omkring 1585, nu stærkt fornyede.
Klokken er fra 1769 og orglet er bygget af TH. Frobenius og Sønner Orgelbyggeri A/S i 1964.
Glasmaleri
I 1979 blev der indsat en glasmosaik i skibets nordvindue. Det forestiller tre stiliserede røde roser som et symbol på Treenigheden. De er udført af Jens Urup Jensen, der er den samme kunstner, som har udført glasmosaikken i Treenighedskirken.
Kalkmalerier
I 1952 blev der afdækket kalkmalerier i korhvælv og korbue fra to perioder. De ældste er fra omkring 1500-1520 og af den såkaldte Liljemester. De befinder sig i korets ottedelte hvælving. Dekorationen er typisk for ham med røde, franske liljer. De yngste kalmalerier er fra omkring 1590 på korbuens underflade og består af fem rosetter.
Altertavle
Vester Nebel Kirkes altertavle er fra 1616 og bekostet af Christense Krag til Øllufgård, der var enke efter Fasti Staverskov. Den er lavet af samme snedker, som har laver Bryndum Kirkes prædikestol. Den består af et lavt postament, et bredt tredelt storstykke og et todelt, gavlprydet topstykke. På storvingerne ses våbener for slægterne Bryske i nord og Juel i syd, ment som skjolde for henholdvis Fasti Staverskovs og Christience Krags mødrene våbener. De fædrene våben mangler. Topvingerne rummer relieffer af evangelisterne Mattæus og Johannes, skåret efter stik af Chrispin de Pas.
Malerierne på altertavlen er fra 1891 af Esbjergmaleren Jørgen Hansen efter forlæg, der spænder fra renæssancens mestre til 1800´ernes danske malere. I storfeltet ses Emaus i midten, Bønnen i Getsemane i nord og Korsbæringen i syd. I topfeltet ses Fødslen i nord, Dåben i syd, og i toppen ses Himmelfarten.
I perioden 1845-1918 var den stærkt forfaldne altertavle taget ned til fordel for en anden, men den blev genopsat i 1918 efter en gennemgribende restaurering.
Døbefond
Vester Nebel Kirkes døbefond er en almindelig vestjysk type af rødlig granit på samme alder som kirken. Fonden er 95 cm. høj med søjlebaseformet fod med bladspids, kors og liljer. Den har indhugget en krydsende buefrise på siden. På randen er der et lille konsekrationskors som i Bryndum. Fonden står i korbuens nordvange. Dåbsfadet er sydtysk af messing fra 1550.
Korbuekrucifiks
Korbuekrucifikset i Vester Nebel Kirke kan dateres til 1318, da man ved restaureringen i 1952 af det fandt relikvier i det med en seddel vedlagt. På sedlen står der: ”hoc os de coste s(an)c(t)a(rum) xi milium v(ir)gin(um) positu(m) hic p(er) mag(ist)r(um) thucone(m) cantor(m) ripen(sem) anno d(omi)ni ad honore(m) s(an)c(te) crucis”, der oversat betyder ”denne ribbensknogle af de 11000 Jomfuer blev nedlagt her af magister Tyge, kantor i Ribe, i året 1318 ottendedagen efter Kristi Himmelfarts Dag til ære for Det Hellige Kors”.
Krucfikset blev fundet i vinteren 1935 på våbenhusloftet, delvist tilføget med sne og må være taget ned fra sin plads i kirken i 1800´erne. Det er nu placeret på kirkens nordvæg.
Figuren er 101 cm. høj med ustrakte arme og højre fod lagt over den venstre. Kroppen er sunket sammen, ansigtet dødt og forpint med langt og bølget hår. Tornekronen er tovsnoet, og hagen er delvist bortrådnet.
Prædikestol
Prædikestolen er fra 1654, skænket af Christence Krag til Øllufsgård. Den er et træskærearbejde i bruskbarokstil af en ukendt billeskærer. Den består af fem arkadefag, flankeret af fem joniske dyrehermer. Fra opgangen og frem ses Troen, Håbet, Kærligheden, Retfærdigheden og Styrken. Arkaderne rummer relieffer af Jesu barndomshistorie. Fra opgangen og frem ses: Bebudelsen, Hyrdernes tilbedelse, Omskærelsen, Kongernes tilbedelse, og Kongernes tilbedelse, spejlvendt.
Prædikestolen er opsat i kirkens sydøsthjørne med en stærkt fornyet himmel, hvor næsten kun de skårne dele er de originale efter restaureringer i 1845 og 1952.
Kirkeskib
Vester Nebel Kirkes kirkeskib er en tremastet orlogsfregat bygget af skibstømrer Boregård Christensen og skænket af en anonym giver i 1958.
Stolestader
Stolestaderne er i deres kerne fra 1585 af egnens ungrenæssancetype. Det blev stærkt fornyet i 1882-1884. Der er en herskabsstol for Øllufgårds ejere forrest i søndre stolerad. Den har et Glambekvåben og navnet på den daværende ejer: Niels Pedersen Glambek 1585.
Orgel
Vester Nebel Kirkes orgel er fra 1964, af standarttypen ”Ishøj” med fire stemmer og ét manual. Det er bygget af TH. Frobenius og Sønner Orgelbyggeri A/S. Det blev udvidet i 1985 med en pedalstemme.
Kirkeklokke og tårn
Det senmiddelalderlige tårn ved kirkens vestgavl blev istandsat ved en omfattende restaurering i 1981. Det er muret af munkesten over granitkvadre. Syd og vestmuren blev totalt ommuret med små sten i 1786.
Klokken er fra 1769 og støbt af Joh. Nicolaus Bieber i Hamborg. Den måler 75 cm. i diameter og har indskrevet: ”Anno 1769 af nye støbt og bekostet af Nebbel Kirchenpatron Hinrich Ernst Bierum”. På svært læseligt latin står der: ”Me fecit Ioh. Nic(olaus Bieber Ha)mburgi”, oversat til ”Joh. Nicolaus Bieber i Hamborg gjorde mig”.
Gravminder
Gravsten ved Vester Nebel Kirke:
Der er bevaret en gravsten fra omkring 1770 på det sydlige kirkegårdsdige, øst for indgangen.
Mindetavle ved Vester Nebel Kirke
Der har været en mindetavle fra 1650 med et maleri af Jesu åbenbarelse for Maria Magdalene. Den er sat af pigen Karen Simonsdatter i taknemmelighed over en lykkelig udgang på ti års anfægtelser.
Gravkrypt i Vester Nebel Kirke:
Der har været en gravkrypt i under koret og en åben begravelse i tårnrummet under Øllufsgårds tidligere herskabsstol. Den åbne begravelse, der blev fjernet i 1850, gav i 1827 anledning til klager over en ubehagelig liglugt, der trængte sig på.
Præstetavle
1536-1546 Hans P. Gift
1546-1585 Jørgen Pedersen
1586-1624 Peder J. Bramming
1624-1649 Jon Madsen
1649-1679 Peder J. Grønholt
1679-1720 Anders N. Seerup
1720-1739 Hans P. Brylle
1739-1746 Hans V. Højer
1747-1776 Albert K. Klagenberg
1776-1799 Thomas Huulegaard
1799-1824 Jens Kirkeby
1825-1835 Paul G. Wanning
1836-1853 Magnus V. Esman
1854-1871 Casper C. Müller
1868-1879 Niels V. T. Hansen
1879-1899 Erhard C. Assens
1899-1899 Peder Taaning
1900-1909 Hans P. Hansen
1909-1917 Hans MM. Kelstrup
1917-1924 Mikkel Nielsen
1925-1929 Tage Møller
1930-1937 Bue Bennike
1938-1971 Kay Schmidt
1972-2006 Jørn Munksgaard
2006- Kirsten Kruchov Sønderby
Præstebiografier
Hans P. Hansen (1900-1909): Med Hans. P. Hansen kom i 1900 en ny slags uhøjtidelig præst til Vester Nebel. Han drev selv præstegårdsjorderne og ydede som provst en stor indsats for Esbjergs voksende skolevæsen. Han tilsluttede sig det grundtvigske, og det grundtvigske skulle siden hen komme til at præge Bryndum.
Kilder: Danmarks Kirker, ugivet af Nationalmuseet, Ribe Amt, ved Ebbe Nyborg og Niels Jørgen Poulsen under medvirken af Ulla Kjær, Bind III, Herning 1988-91, side 1971 ff.
En dansk præste- og sognehistorie (Kirkelig geografi) samlet og udgivet af Paul Nedergaard, København 1968, Bind IX A, side. 1968, side 351.