D. Friis A/S


D. Friis A/S' ejendom, Vestergade 17 i første halvdel af 1940'erne. På 1. sal var der privatbolig for direktør Axel Friis og i stueetagen pakkeri og kontor. Fotograf: Johs. Rønvig


Fabriksbygningerne til virksomheden D. Friis A/S, Vestergade 17-19, i begyndelsen af 1940'erne. Fotograf: Johs. Rønvig


Kvindelige medarbejdere i pakkeriet i 1940'erne. Fotograf: Johs. Rønvig


Personalet fra D. Friis A/S, Vestergade 17, på udflugt i pyntet lastbil o. 1915.


Ekspeditionslokalet hos D. Friis A/S først i 1940'erne. I forgrunden ses kasser med forskellige krydderier, bl.a. peber.


Maskinstuen hos D. Friis A/S i første halvdel af 1940'erne. Motorerne stod i en lav sidebygning ud mod Staldgaardsgade. Fotograf: Johs. Rønvig.

Intro

Axel Ditlev Friis begyndte i 1880’erne at eksperimentere med produktion af bagepulver, essenser og krydderier. Virksomheden fik adresse i Vestergade 17.

Efter nogle års eksperimenteren viste det sig, at de produkter Axel D. Friis, provisor ved Løveapoteket, fremstilte, kunne sælges og i 1889-90 oprettede han egen virksomhed.

De følgende år oplevede fabrikken en stor fremgang og omsætningen steg fra i 1890 at være på blot 17.000 kr. til at være på 1,75 mio. kr. i 1915.

Axel Ditlev Friis døde i 1917, hvorefter hans enke videreførte firmaet. I 1920 omdannedes virksomheden til et aktieselskab med sønnen Axel Friis og prokurist Niels Nielsen som direktører. I Vejle Bys Historie fra 1927 betegnes virksomheden som den største i landet inden for teknisk-kemiske artikler til næringsmiddelbranchen.

I 1962 indgik D. Friis et samarbejde med Valdemar Tørsleff & Co., København og det betød kort tid efter stop for produktion og virksomhed i Vejle.