Gudenåen - Vissing kloster


Klostrenes placering i Gudenå-området. Efter Hans Krongaard Kristensen, 1997


Kort over Vissing kloster. 1: Riværk, som gjorde det muligt for munkene i Voer kloster at afskære Gudenåens oprindelige forløb. 2: Fund af dæmning over Døde å. 3: Opstemning, der fyldt med vand har skabt en kunstig sø. Tegning : Charlotte Munch


Klosterkær ved Vissing kloster


Fra udgravning af nonnegrave ved Vissing kloster


Det store Klosterkær ved Mossø

Intro

I dag er der intet at se, men i middelalderen byggede Benediktinerordenen et kloster for nonner tæt på Gudenåen

Vissing Kloster lå tæt ved Voer Kloster, men på den nordlige side af Gudenåen, nær ved det nuværende Klostermølle. Det var et nonnekloster under Benediktinerordenen, formentlig grundlagt i midten eller slutningen af 1100-tallet af en af århus-bisperne, måske som dobbeltkloster til munkeklosteret i Voer.
Vissing Kloster blev brændt under en borgerkrig omkring 1244. Tomten efter det er ikke grundigt undersøgt, så vor viden om det er begrænset. Det tilhørende jordegods blev overtaget af biskop Ulrik Stygge i Århus, som lagde en del af det ind under Voer Kloster.

Vissing Kloster og Øm Kloster ejede hver halvdelen af Vosgårde, som var et mølle- og fiskeanlæg. Klostrene stredes om dette anlæg gennem hele middelalderen.

Læs mere om Vosgårde


Garner, Holger : Gudenåens klostre. 1995
Hofmeister, Erik : Gudenåens kulturhistorie.2012
Nielsen, Bendt: Klostrene i Voer og Vissing. Brædstrupegnens hjemstavnsforening. Årsskrift. 2006


I løbet af 1100- og 1200-tallet etablerede munke og nonner ikke færre end 15 klostre i Gudenådalen. At så mange slog sig ned her er ikke tilfældigt: Her var fred og ro til at bede og arbejde, og ådalen rummede rige naturressourcer, som klostrene var mestre i at udnytte. Der var rigeligt med vand, som man kunne udnytte bl.a. i vandmøller og som transportvej. Gudenåen og de mange søer rummede derudover masser af fisk, som bl.a. blev fanget i faste fiskeanlæg. Klostrene ønskede at være selvforsynende for at undgå indflydelse udefra. Benediktinernes klosterregler sagde ligefrem, at klostret om muligt skulle indrettes med alle nødvendige ting som vand, mølle, have og forskellige håndværk, så munkene og nonnerne ikke blev fristet til at drage udenfor. Nonnerne i Vissing kloster forstod da også at bruge naturens rige ressourcer. Klostret havde del i fiskeanlæggene ved Vosgårde ved Salten Å’s udløb i Gudenåen. Og på engene ud mod åen er der fundet spor efter dæmninger, som har kunnet opdæmme et kildevæld og derved danne et bassin. Det opdæmmede vand har været tolket som en fiskedam, men kan også have tjent som et vandingsanlæg for engarealerne.