Gudenåen - Den hellige ådal
Dolk fra bronzealder fundet under fiskeri i Gudenåen øst for Bjerringbro i 1918. Foto gengivet med tilladelse af Skalk
De to pragtøkser fra Ulstrup. Efter Skalk, 2010
Gudenåen. Foto : Erik Hofmeister
Offerfund fra Gudenåen på strækningen fra Tange til Ulstrup. Efter Lise Frost. Kilde : Skalk, 2010
Intro
I Gudenåen har man på en strækning mellem Tange og Ulstrup gennem tiden fundet flere oldtidsgenstande, som er blevet ofret til de højere magter. Der er så mange fund, at arkæologer taler om ”den hellige dal”
Mellem Tange og Ulstrup har man i Gudenåen fundet en række oldtidsgenstande, som menes at være blevet ofret til de højere magter. Fundene omfatter dolke, sværd og forskellige økser, lansespidser, en nål, en mejsel og en ragekniv. Der er fund fra yngre stenalder og især bronzealderen med en overvægt af sager fra ældre bronzealder (1750 -1100 f.v.t.).
De mange fund er udtryk for, at man dengang betragtede Gudenåen og dens dal som hellige steder, områder, hvor man generation efter generation, århundrede efter århundrede, dyrkede guderne eller ånderne og ofrede værdifulde genstande til dem.
Måske skal de mange offerfund ses i sammenhæng med, at netop området omkring Bjerringbro i hvert fald i yngre bronzealder synes at have været et lokalt og regionalt samlingssted.
Ved Brokbakken lige syd for Bjerringbro har arkæologer udgravet flere jordovne fra yngre bronzealder, som gjorde det muligt at bespise over 1000 mennesker ad gangen. Vi ved ikke, hvorfor de samledes her, men folk er kommet fra nær og fjern til området, der i arkæologien er blevet kaldt et ”rituelt landskab”, hvor religiøst-kultiske handlinger kan have været en del af aktiviteterne. Og da Gudenåen fungerede som en stor vandvej har det været nemt at komme hertil.
I oldtidens religiøse forestillingsverden så man floder og vandløb som bindeled mellem menneskenes verden og åndernes verden. Vi finder det bl.a. i den nordiske mytologis fortælling om floden Sir, der flyder fra menneskenes land til de dødes. Også floden Styx i den græske mytologi har tilsvarende betydning. Man anså også vådbundsområderne for at besidde en særlig kraft, som både kunne være menneskene til gavn og skade.
Af disse grunde ofrede man i søer, vandløb og moser. Offergaverne var udtryk for ærefrygt eller hyldest, bøn og tak, de vigtige sider af menneskers forbindelse til deres guddomme, men det er langtfra altid klart, hvad det enkelte offer betyder.
Man ofrede for at holde sig på god fod med ånderne eller guderne. Det kunne ske, når man skulle i krig, som en bøn om krigslykke, eller som taksigelse for en sejr. Måske var det nødvendige, faste gaver, som skulle til, for at sikre gudernes velvilje, så de til gengæld skænkede det, som var nødvendigt, for at livet kunne gå sin gang : Byttedyr i skoven, fisk i åen, god avl på markerne og sunde dyr i staldene. Måske ofrede man også for at markere store begivenheder i hvert menneskes liv : Når det lille barn blev modtaget og anerkendt i gruppen, når de unge kom i puberteten, ved ægteskaber og begravelser.
Frost, Lise: Flodfund. Skalk. 2010, nr.2, s. 11 – 15
Hofmeister, Erik : Gudenåens kulturhistorie. 2012
Koch, Eva: Kirkens forgængere – forhistoriske offerfund fra ferskvandsområder. I : E. Hofmeister (red.) : De ferske vandes kulturhistorie i Danmark. 2004, s. 333 - 243
Mikkelsen, Martin : Depotfund i Gudenåen sat i relation til samlingspladsen på/ved Brokbakken i Bjerringbro og andre fund fra yngre bronzealder. I : Sanne Boddum m.fl. : Depotfund i yngre bronzealders lokale kulturlandskab. Yngre bronzealders kulturlandskab, vol.1, 2011, s.52 - 54