Yding - Klostergods og krongods


Det 2. jyske kyrasserregiment.

Intro

Første gang man støder på bynavnet Yding i skriftlige kilder er i 1335, hvor en mand giver overdrager en gård i Yding til Voer Kloster. Flere gårde i Yding tilhørte i middelalderen Voer Kloster, som lå ved Mossø, hvor Klostermølle ligger i dag.

Voer Kloster
Første gang man støder på bynavnet Yding i skriftlige kilder er i 1335, hvor en mand overdrager en gård i Yding til Voer Kloster. Flere gårde i Yding tilhørte i middelalderen Voer Kloster, som lå ved Mossø, hvor Klostermølle ligger i dag.

Fæstebønder i Yding By Op gennem middelalderen fik munkene på klostret overdraget ejendomsretten til et stort landbrugsområde. Fæstebønder i landsbyerne omkring klostret dyrkede jorden mod at betale afgifter til klostret. Afgifterne var bl.a. korn, som blev afleveret i klostrets ladegård, som lå, hvor landsbyen Voerladegaard ligger i dag. Ved reformationen i 1536 inddrog kongen 11 gårde og 6 huse i Yding fra Voer Kloster, som senere blev nedlagt. Få andre gårde i byen tilhørte private og var derfor ikke en del af krongodset.

Lyt til historien om klostergods og krongods som podcast og besøg flere historier om Yding: Yding Skovhøj, Yding Skov – Overtro og traditioner, Yding - Rytterauktionen og Yding Forte, Yding Vandværk og masten i Yding Skov


Yding som krongods
Som krongods kom byen til at ligge centralt i Den Skanderborgske Vildtbane, som var kongens private jagtområde med skovridere og vildtbetjente. Ingen måtte fælde træer eller gå på jagt i skovene uden kongens tilladelse. Lensmanden på Skanderborg Slot var områdets øverste embedsmand. En af kongens skovridere, Hans Pedersen Zölner, beskrev i 1731 Yding Skov på denne måde: Østerskovs største Part bestaar af middelmaadige Bøge, unge Riisbøge og en Del Underskov af Bøgepurrer.

Det Skanderborgske Rytterdistrikt Fra sidst i 1600-tallet blev Yding en del af Det Skanderborgske Rytterdistrikt. Kongen havde besluttet, at overskuddet fra landbrugsproduktionen på 12 afgrænsede områder af Danmark skulle gå til opretholdelse af den kongelige rytterhær – heriblandt et meget stort område i Søhøjlandet mellem Silkeborg, Århus og Horsens. I rytterdistriktet gav landbruget kost og logi til ca. 700 ryttere og deres heste. Kong Frederik 4. oprettede skoler til almuens børn i rytterdistrikterne i begyndelsen af 1720’erne. I Yding lå en af 24 rytterskoler i Det Skanderborgske Rytterdistrikt. Rytterskolen fungerede frem til 1869, hvorefter skolen blev bopæl for smeden i Yding.