Willeruplundparken og Fyns Stifts Husmandsskole
Postkort, bruntonet. Fyns Stifts Husmandsskole. Hestevogn, hølæs. Æbleplukning? Poststemplet 1941.
Postkort, bruntonet. Fyns Stifts Husmandsskole.
Fyns Stifts Husmandsskole.
Luftfotografi af Willeruplundparken, Tarup.
Mindesmærke: Mindesten rejst for Fyens Stifts Husmandsskole, der i 1945 blev bombet af R.A.F.
Intro
Husmandsskole, børnehjem og byggelegeplads er noget af det, der har været i Willeruplundparken i tidens løb.I 1943 rykkede Gestapo ind i bygningerne. I 1945 bombede R.A.F. skolen. En mindesten er rejst på 60 års dagen for bombardementet.
Før, under og efter Husmandsskolen
De nuværende områder med græs/eng og skov i Willeruplundparken ses allerede på historiske kort fra 1880.
I 1908 blev Husmandsskolen indviet, og området blev til skolens mark-, have- og parkanlæg. Bygningerne lå i krydset mellem Jeppe Aakjærs Allé, som oprindelig hed ”Husmandsskolens Allé” og blev forlænget mod syd i starten af 1950'erne, og Thyregodsvej (ligeledes anlagt i starten af 1950'erne).
I 1943 blev skolen hovedkvarter for Gestapo og blev derfor bombet af englænderne i 1945 med store civile tab til følge.
Mindelund
Der hvor bygningerne lå, er der i dag en lille mindelund med en mindesten, japanske kirsebærtræer, brolægning og et informationsskilt. Mindelunden blev opført i et samarbejde mellem Paarupforeningen, Paarup Lokalhistoriske Arkiv og Odense Kommunes daværende Park- og Vejafdeling (i dag Park og Natur) og blev offentliggjort den 17. april 2005 kl. 16.12, nøjagtigt 60 år efter angrebet på skolen.
Børnehjem og -have
Efter Husmandsskolens flytning i 1948 overtog Odense Kommune området. I 1952 blev spædbørnehjemmet Willeruplund indviet. I dag er stedet en kommunal børnehave med samme navn.
Oprindeligt blev stedet etableret på basis af midler fra metodistkirken og private personer og opkaldt efter dansk-amerikaneren Christian Willerup, som bragte metodismen fra USA til Danmark.
Lunden, der støder op til institutionen, blev opkaldt efter børnehjemmet, heraf navnet Willeruplundparken. Byrådet besluttede i 1958 at tiltræde magistratens indstilling om at bruge 130.000 kr på at etablere et parkanlæg på skov- og engarealet.
Byggelegeplads og dyrehold
I 1960'erne var to tdr. land af området i brug som byggelegeplads. 160 børn fra 6 til 15 år kunne for fem kr. om måneden bruge hamre, save og søm og bygge huse og anlægge haver fra kl. 8.30 til 17.00 under opsyn af voksne.
Ifølge lokale i området var der også et gammelt bondehus, hvor børnene kunne se og klappe mindre dyr.
Teksten om Willeruplundparken er skrevet af Odense kommune, Natur, Miljø og Trafik/LEHO.
Læs mere om Willeruplundparken på odense.dk/parker
Den 17. april 1945 blev Fyns Stifts Husmandsskole bombet af Royal Air Force. Skolen blev lagt i ruiner, og den blev ikke genopbygget på stedet. En ny skole blev i 1948 bygget nogle kilometer længere ude af Rugårdsvej.
Det var den fynske modstandsbevægelse, der havde bedt om bombningen, fordi Gestapo siden efteråret 1943 havde haft fynsk hovedkvarter på skolen. Desværre gik bombningen ud over mange huse i nabolaget, flere blev totalskadede, og ni mennesker mistede livet, alle civile.
Skolen var bygget i 1908 af de fynske husmænd. Arkitekt var Strøm Tejsen, der var assistent hos arkitekt Martin Nyrop, der byggede Københavns Rådhus.
Formål: »Skolens formål er at dygtiggøre husmandsstanden og i det hele taget de mindre landbrugere til at få så meget ud af deres lod, så de kan leve et økonomisk uafhængigt liv og stadig afgive målet for, hvad der kan bringes ud af dansk jord«. Fra trykt skoleplan 1908. Eleverne blev anbragt på dobbeltværelser, og de måtte selv betale for petroleum til brug i lamperne på værelserne. Skolens selvstændige elektricitetsforsyning var blevet sparet væk, da det viste sig, at byggeriet blev for dyrt. Der var centralvarme, og for 1,50 kr. om måneden fik eleverne varme på værelserne fra kl. 18.30 til 22 på hverdage og på søndage fra kl. 8. Den nemme varme var en stor behagelighed for tjenestekarle og -piger, der var vant til kolde karle- og pigekamre. En anden bekvemmelighed, der var ukendt for mange, var »tempererede brusebade« hver dag efter gymnastikken; prisen var 50 øre pr. måned.
Et ophold på fem måneder fra 3. november til 30. marts kostede 185 kr. Der kunne ikke fås tilskud fra amterne, da skolen endnu ikke havde fået officiel godkendelse, men Kultusministeriet havde en pulje til brug for elever fra skoler, der endnu ikke var godkendt, og 51 heldige fik hver 45 kr. Ud over de lange skoleophold tilbød skolen tremåneders kurser samt en-månedskurser, der uddannede kontrolassistenter, og hele året var der kurser på otte og 14 dage. Undervisningsplanen var på papiret meget omfattende, og selv med otte timers skolegang om dagen må det have været umuligt at nå i dybden med ret mange af fagene. Søndergaard vidste fra sin forstandertid i Skaarup, at mange af eleverne mødte med endog særdeles ringe kundskaber i de grundlæggende fag. Der var derfor dansk og regning på programmet, og det ambitiøse mål var, at eleverne skulle lære at skrive fejlfrit dansk.
Foruden dansk og regning var der timer i samfundslære, kemi, fysik, botanik, historie og sundhedslære m.m. Gymnastik og fodbold blev dyrket i forbindelse med »styrtebade som motion, styrke- og sundhedsmiddel«. Hvis der ikke er tale om en skrivefejl i planen, spillede både karle og piger fodbold. Rækken af landbrugsfag var tilsvarende lang. Karlene blev undervist i jordbundslære, jordbe-handling og såning, ukrudtsbekæmpelse, husdyravl, fodring, malkning og meget andet. Sønder-gaard lagde vægt på, at eleverne skulle vide noget om landbrugets bierhverv for at kunne skaffe sig indtægter fra andet end selve landbruget. Bierhvervene omfattede bl.a. kaninavl og fjerkræhold, og et af de mere fremmedartede var dyrkning af morbærbuske med silkeavl for øje.
Søndergaard mente, at husmandshjemmenes »økonomiske velfærd og lykke« var afhængig af både mændenes og kvindernes dygtighed. Pigerne skulle derfor lære madlavning, bagning, diverse former for håndarbejde og vask og strygning ved siden af de almindelige skolefag. Til husmandsskolen hørte oprindelig et husmandsbrug, der blev nedlagt i 1913, og i stedet flyttedes skolens landbrug til en gård i Højstrup, som først blev forpagtet, senere købt.
I 1923 købte man et husmandssted i Volderslev. Det blev flyttet til skolens park, hvor det blev indrettet som museum. Det lå således i den nuværende Willeruplundpark. Museet ”overlevede” bombardementet. Det blev brugt af FDF i en del år, inden det blev revet ned.
Flere oplysninger kan fås på Paarup Lokalhistoriske Arkiv.
Litteratur:
Fyns Stifts Husmandsskole. 1908-1933. Et jubilæumsskrift ved Olaf Andersen.
Olaf Andersen og Carl Scharnberg: I sol og storm og bygevejr. Fyns Stifts Husmandsskole gennem 50 år. 1908-1958.
Tyr og Plov. Jubilæumsbog ved Benthe Hjorth Christiansen. 1984.
Karin Ramskov Andersen og Peter Ramskov Andersen: Fra Husmandsskole til landbrugsakademi. 2008.
Paarup Lokalhistoriske Arkiv har lavet et lille hefte om bombardementet på husmandsskolen.
Man ansatte ikke kun en forstander, men et forstanderpar. Forstanderens hustru var en vigtig del af husmandsskolen, derfor nævnes forstandernes hustruer også her.
Christian Søndergaard (1870-1951) blev født i Lynderup i Thy som søn af et husmandspar. I 11-årsalderen kom han som så mange andre husmandsbørn ud at tjene, hvilket var medvirkende til, at han fik en ringe skolegang. Som 17-årig blev han karl på en herregård i Thy og senere på Falster og på Sanderumgård ved Odense. Den dårlige skoleundervisning fik han udbedret på Lyngby Landbrugsskole og på Landbohøjskolen, hvor han blev landbrugskandidat i 1894 med en høj karakter. Han var derefter assistent på skolens forsøgslaboratorium i 2½ år og tog en udvidet eksamen i husdyrbrug. I 1900 oprettede Chr. Søndergaard med støtte fra en del sydfynske landmænd Skaarup Landbrugsskole. Han var gift med Camilla Søndergaard. Forstander 1908-1911.
H.C. Nielsen-Svinning (1869-1957) blev født i Svinninge ved Nykøbing S., hvor hans forældre havde en gård. Her tjente han 1883-1887 og blev derpå mejerist på en brors mejeri. I 1891 begyndte han på Gedved Seminarium, hvor han var med til at starte en afholdsforening. Efter lærereksamen i 1894 blev Nielsen-Svinning ansat på Salling Højskole, hvor han blev syg af tuberkulose. Han tog højskolelærer- og gymnastiklærerkursus på Askov Højskole i 1896 og var derpå lærer på Skibelund Efterskole. I 1897 købte han Hadsten Højskole, men solgte den på grund af sygdom i 1907 og boede derefter på herregården Stubbergård ved Vinderup, som han ejede 1904-10. Derpå blev han en kort tid redaktør i København af Københavns Afholdsdagblad. Nielsen-Svinning var medlem af Det Radikale Venstres hovedbestyrelse og kandidat ved flere folketingsvalg. Karen Sofie Nielsen-Svinning (1873-1947) var gårdmandsdatter fra Jyderup i Odsherred. Hun havde været elev på højskolerne i Sorø og Askov, hvor hun blev delingsfører i gymnastik, og hun underviste senere i håndgerning på Undløse Højskole. Karen Nielsen-Svinning arbejdede energisk for, at kvinderne skulle have valgret. Forstander 1911-1918.
Jakob Lange (1864-1941) var præstesøn og født i Flensborg, men familien kom efter krigen i 1864 til Nyborg. Efter faderens død i 1875 boede han hos sin moster Hanna og onkel, friskolelærer Knud Larsen. Lange blev havebrugskandidat i 1884 og arbejdede derefter i de botaniske haver i London og Paris. I 1888 blev han lærer på Dalum Landbrugsskole. Jakob Lange havde lært Henry Georges tanker at kende i London, hvilket inspirerede ham til resten af sit liv at arbejde for socialøkonomisk oplysningsarbejde. Jakob Lange var medlem af Det Radikale Venstres hovedbe-styrelse 1916-33 og blev internationalt kendt som svampeforsker. Leila Lange (1884-1943) var født i Vormark nær Hesselager, hvor hendes far, Knud Larsen, var friskolelærer. Som ung lærte hun bogbinderi og arbejdede en tid som bogbinder. I 1909 udgav hun bogen Troens folk, der byggede på hendes indtryk fra de kredse, hun var vokset op i. En anden udgivelse var Anne Christensens Livserindringer. En jævn kvindes oplevelser gennem 70 år fra 1916. Forstander 1918-1934.
Thorvald Fjord Jensen (1893-1980) var født i Skørring sydøst for Randers, hvor hans forældre havde et mindre landbrug. Som 15-årig kom han i mejerilære og arbejdede efter læretiden i nogle år som mejerist. Efter eksamen som landbrugskandidat var han lærer på landbrugsskolerne i Dalum og Ladelund 1920-26 og en kort tid på Rødding Højskole. Derefter ledede han i seks år en mejerivirksomhed i Kenya. Margrethe Fjord Jensen (1890-1966) var født i Sønderjylland i Lintrup Sogn nær Vejen. Før 1. verdenskrig havde hun arbejdet tre år som sygeplejerske i Amerika og blev efter krigen uddannet som massøse og arbejdede som sådan på Haderslev Amtssygehus i Gram. Forstander 1934-1946.
''Afpubliceret''
Afklaring ift. rettigheder for postkort - mangler fotograf /rettighedshaver