Wedellsborg


Wedellsborg. Wedellsborg


Tegning af Wedellsborg. Trykt efter Ferdinand Richardts forlæg

Intro

Wedellsborg er kendt siden 1200-tallet under navnet Husby. Gården skiftede i 1300-tallet navn til Iversnæs. Den fik sit nuværende navn i 1672. Den store, uregelmæssige hovedbygning består af tre fløje i to etager. Dens form er næsten som et Z...

Wedellsborg er kendt siden 1200-tallet under navnet Husby. Gården skiftede i 1300-tallet navn til Iversnæs. Den fik sit nuværende navn i 1672. Den store, uregelmæssige hovedbygning består af tre fløje i to etager. Dens form er næsten som et Z. I midterfløjen indgår dele fra middelalderen, mens resten af midterfløjen og nordøstfløjen er fra 1500-tallet og ombygget i cirka 1700. Den sydvestlige fløj er tilføjet senere, først som stald, og omkring 1920 ombygget til beboelse. Slottet er omgivet af en stor park, som er delvis tilgængelig. ''Enevældens supergodser'' Wedellsborg har været et af Fyns største godser siden middelalderen. I 1672 blev det et af de nye supergodser, som kongen havde opfundet året før. Wedellsborg blev et grevskab, der skulle gå udelt i arv fra far til søn som et lille kongerige. I næsten 250 år omfattede godset op til fem herregårde og 200-300 bondegårde og dækkede det meste af syv sogne. I 1851 fik grevskaberne lov til at sælge deres bondegårde fra, men greverne på Wedellsborg begyndte først at sælge ud i 1916. Få år efter blev alle grevskaber ophævet ved lov. Godset måtte stykke yderligere jord ud, men Wedellsborg er stadig Fyns største gods og deler ejer med Jyllands største gods, Frijsenborg.