Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Wedellsborg
Intro
Wedellsborg hed i 1295 Husbygård, og var måske en befæstet kongelig gård. Allerede omkring 1300 kom Iversnæs, som godset da hed, på adelige hænder, og lå på den nuværende plads på Wedellsborghalvøen. Herfra har godset i skiftende omfang præget sine omgivelser, bestemt af hvor stort et fæstegods det havde, og hvor dette lå.

Herregården
Iversnæs var allerede i middelalderen et stort og vidtstrakt gods. Da der i 1520 blev foretaget et arveskifte efter Knud Henriksen Gyldenstjerne (død o.1467), blev godset delt mellem de tre søskende Henrik, Anne og Karine. Sønnen fik ’broderparten’, hvilket dengang var halvdelen, og søstrene måtte dele den anden halvdel. Boet bestod af ca. 250 gårde, og søstrene oprettede hver sin nye hovedgård af deres andel. Således opstod hovedgården Kærsgård ved Brenderup og Enggård, det senere Gyldensteen, ved Bogense genopstod som hovedgård. Arvedelingerne formindskede godset, og nedturen fortsatte indtil midten af 1600-tallet, hvor godset nåede ned på 83 tdr. hartkorn, hvilket svarede til ca. 12 gårde. Fra 2. halvdel af 1600-tallet genrejstes godset. I 1666 kom det ved ægteskab i hænderne på den holstenske adelsmand Willhelm Friedrich von Wedell. Idet man medregnede store godsejendomme i Holsten, lykkedes det i 1672 at få oprettet grevskabet Wedellsborg. Etableringen af grevskabet sikrede, at godset i fremtiden blev betragtet som et len, og kunne gå i arv til den ældste søn uden opdeling. Grevskabet voksede ved tilkøb af nabohovedgårde og kirkers tiende til 2600 tønder hartkorn, som nåedes år 1700. Da omfattede det hovedgårdene Sparretorn, Tybrind, Søndergårde, Rugård og Wedellsborg. Bøndergodset lå ret spredt på Vestfyn. Med tiden blev Rugård og Søndergårde solgt fra, men andet tilkøbtes, således at man opretholdt grevskabets størrelse. Langsomt ændredes bøndergodsets beliggenhed, indtil det o. 1800 lå i de nærmeste ni sogne og på Bågø. I disse sogne ejede grevskabet stort set al jord. Wedellsborgs hovedbygning har siden middelalderen være beliggende på Wedellsborghalvøen. Meget af de middelalderlige bygninger er stadig bevaret. Ældst er fundamenter af en barfred (fæstningshus), som blev bygget af Anders Pedersen Stygge i begyndelsen af 1300-tallet. De findes ved ’knækket’ på den øst-vestgående fløj. Bygningen vest for knækket er et to-etages middelalderligt tårnhus fra o.1500, mens delen øst for knækket er fra 1. halvdel af 1500-tallet. Herfra strækker østfløjen sig mod nord. Den er fra 2. halvdel af 1500-tallet. Den vestlige fløj, som fra borggården strækker sig mod syd, er bygget som stald o. 1765. Hele det hvide hovedbygningskompleks er kraftigt ombygget, men giver alligevel p.g.a. sine proportioner et både harmonisk og meget gammelt indtryk. Der er da også tale om de ældste hovedgårdsbygninger på Fyn. Hovedbygningen er mod øst omgivet af damme, som er rester af den tidligere voldgrav.

Historiske tildragelser
Hans Lindenov, der ejede Iversnæs fra 1642 var gift med Chr.IV's og Kirsten Munks datter Elisabeth Augusta. Bendt Wedell, der ejede Wedellsborg fra 1883, var en af landets førende agronomer. Han var formand for Dansk Skovforening, præsident i landhusholdningsselskabet, formand for landbrugsafdelingen ved verdensudstillingen i Paris i 1900. Beboere i 1845: Navn;Køn;Alder;Civilstand;Fødested;Erhverv Karl Wedell;M;40;Gift;Billeskov;kammerherre, greve Rose Wedell;K;40;Gift;Løitmark??, Cappeln;grevinde Marie Zvergius;K;25;Ugift;Kjerteminde;har kun internmistisk ophold her Julie Paaske;K;27;Ugift;Kjøbenhavn;kammerjomfru Marie Olsen;K;28;Ugift;Sønderborg;huusholderske Christiane Paulsen;K;50;Ugift;Flensborg;syjomfru Else Kirstine Hansen;K;35;Ugift;Thurup sogn;stuepige Gjertrud Hansen;K;36;Ugift;Kjerte sogn;kokkepige Frederik Jensen;M;29;Ugift;Sandager;kudsk Peder Andersen;M;28;Ugift;Husby;staldkarl Søren Hansen;M;24;Ugift;Ørslev;jægerdreng Jacob Christian Andersen;M;34;Ugift;Haarby, Odense Amt;gaardkarl Jens Jensen;M;34;Ugift;Husby;tjener Marie Alberg;K;41;Ugift;Ørslev sogn;meieriebestyrerinde Christen Nielsen;M;35;Ugift;Husby sogn;ladefoged Hans Hansen;M;29;Ugift;-"- [Husby sogn];tjenestekarle Niels Knudsen;M;27;Ugift;-"- [Husby sogn];tjenestekarle Peder Hansen;M;43;Ugift;-"- [Husby sogn];tjenestekarle Hans Jacobsen;M;31;Ugift;Eiby;tjenestekarle Gorm Larsen;M;25;Ugift;Gamtofte, Odense Amt;tjenestekarle Hans Nielsen;M;43;Ugift;Holevad;tjenestekarle Jørgen Sørensen;M;42;Ugift;Kjerte;tjenestekarle Rasmus Jørgensen;M;34;Ugift;Veilby sogn, Odense Amt;tjenestekarle Anders Larsen;M;29;Ugift;Gjelsted sogn;tjenestekarle Johan Rasmussen;M;23;Ugift;Asperup;tjenestekarle Johan Jacob Lyder;M;21;Ugift;Odense;tjenestekarle Jens Jensen;M;32;Ugift;Ringe sogn, Svendborg Amt;bødker Kirsten Jørgensdatter;K;26;Ugift;Kjerte sogn;tjenestepiger Karen Jensdatter;K;28;Ugift;Husby;tjenestepiger Karen Madsdatter;K;23;Ugift;-"- [Husby];tjenestepiger Kirsten Jespersdatter;K;25;Ugift;-"- [Husby];tjenestepiger Maren Hansdatter;K;26;Ugift;-"- [Husby];tjenestepiger Karen Dorthe Olsdatter;K;30;Ugift;Gjelsted;tjenestepiger Karen Margrete Andersdatter;K;35;Ugift;Orte sogn;tjenestepiger Karen Jensdatter;K;29;Ugift;Tanderup;tjenestepiger Karen Marie Jensdatter;K;23;Ugift;Flemløse;tjenestepiger

Bemærkninger til navnet
Det først kendte navn for Wedellsborg er Husbygård efter landsbyen af samme navn. Men allerede ved udflytningen til den nuværende placering blev gården kaldt Iversnæs (1399 Iffersnes). Forledet menes at være mandsnavnet Ivar, efterledet hentyder til gårdens placering på et næs.

Ejerrække
1295 Niels Hamundsen Litle 1330 Anders Pedersen Stygge 1350 Nicolaus Lyder Krummedige 1390 Bernike Skinkel 1449 Knud Henriksen Gyldenstjerne 1662 Hans Johansen Lindenov 1664 Christian Urne 1664 Hannibal Sehested 1666 W. Fr. v. Wedell 1985 I. Wedell Fælles ejer med nabogårdene Søndergårde 1677-1777, Rugård 1689-1718, Billeskov 1777, Sparretorn fra 1500, Tybrind fra 1665 Grevskabet Wedellsborg 1672-1926

Litteratur

Hovedgården Wedellsborg


Hovedgården Wedellsborg


Luftfotografi. Hovedgården Wedellsborg


Kobberstik. Herregården Wedelsborg


Litografi. Herregården Wedelsborg