Væverhuset i Den Fynske Landsby
Væverhuset i Den Fynske Landsby, gul/hvid facade.
Væverhuset i Den Fynske Landsby, havesiden.
Væverhuset i Den Fynske Landsby, indgangsparti.
Væverhuset, da det lå i Vester Lunde.
Intro
Væverhuset (hus nr. 5) fra Vester Lunde på den nordfynske sletteegn repræsenterer de mange jordløse huse, der også var at finde i landsbyerne. Beboerne i dette hus ernærede sig som vævere, da de ikke havde jord at dyrke.
Beboerne i Væverhuset var småkårsfolk. I 1600- og 1700-tallet boede her fattige og ældre, der til gengæld for én dags arbejde om ugen på præstegården fik kosten.
Gennem bevarede skifter fra 1700-tallet kender vi til tidligere beboeres ejendele. I skiftet efter Hans Olufsen i 1725 nævnes af møbler kun et bord, en kiste, en seng med omhæng og en kistebænk. Herudover efterlod han sig lidt husgeråd.
Tiderne blev lidt bedre for Hans Olufsens efterfølgere i løbet af 1700-tallet, og i 1800-tallet blev der, som ovenfor beskrevet, råd til ny- eller ombygning samt udvidelse af huset. I 1853 købte fæster Lars Hansen huset til selveje. Lars Hansen var væver, og det er hans familie, der har lagt navn til huset. Husmænd uden jord måtte klare sig med husflid, håndværk og daglejerarbejde, hvilket gjorde dem udsatte for konjunkturudsving. Fattedes gårdmænd og byboer penge i en periode, var der sjældent råd til de varer og tjenesteydelser, som husmændene tilbød. Væverhusets beboere levede altså fortsat på kanten. Lars’ søn Hans overtog huset i 1864, og i 1870 bestod husstanden af væver Hans Larsen, dennes kone og tre børn samt forældrene Lars Hansen og Kristiane Rasmusdatter, der boede på aftægt. Der blev ved salget udarbejdet en aftægtskontrakt, som fastslog vilkårene for forsørgelsen af aftægtsparret.
Der har som regel boet flere familier ad gangen i Væverhuset, og så sent som i 1901 var huset opdelt og beboet af to familier på i alt syv personer. I dag er huset indrettet med både væve, sadelmagerværksted og skemagerværksted.
Folketællinger:
1787
Mads Povelsøn, 60 år, gift, Huusmand og Væver
Maren Nielsdaater, 67 år, gift, Konen
Desuden bor her:
Kirstine Christensen, 29 år, gift, indsidderske
Mads Christensen, 29 år, gift, hendes mand, som er rejst til Ostindien som skibstømrer
Christine Maria Madsdatter, 1 år, ugift, deres datter
1801
Ane Nielsdatter, 34 år, enke, Huuskone
1834
Christen Rasmussen, 39 år, Gift, Husmand og murermester
Bodil Andersdatter, 38 år, Gift, Kone
Ane Nielsdatter, 68 år, Enke, Inderste, almisselem
Mads Rasmussen, 18 år, Ugift, Skrædder, opholdsted hos Ane Nielsdatter
1840
Christen Rasmussen, 44 år, gift, Murermester
Bodil Andersdatter, 45 år, gift, Kone
Kirsten Adamsdatter, 19 år, ugift, Barn
1845
Kristen Rasmussen, 49 år, Gift, Huusmand, Muurer
Bodil Andersdatter, 50 år, Gift, Hans Kone
Anders Kristensen, 2 år, Ugift, "Pleiebarn, i Søns Sted"
1850
Lars Hansen, 48 år, Gift, Huusmand, Væver
Christiane Rasmussen, 47 år, Gift, Hans Kone
Hans Larsen, 23 år, Ugift, Barn
1855
Lars Hansen, 52 år, Gift, Væver, Huusfader
Christiane Rasmussen, 51 år, Gift, Hans Kone
Hans Larsen, 28 år, Gift, Søn, Væver
Ane Kirst. Hansen, 25 år, Gift, Hans Kone
Abelone M. Hansen, 1 år, Ugift, Datter
1860
Lars Hansen, 57 år, Gift, Væver, Huusmand
Christiane Rasmussen, 56 år, Gift, Hans Kone
Hans Larsen, 33 år, Gift, Deres Søn, Væver
Ane Kirstine Hansen, 30 år, Gift, Hans Kone
Lars Hansen, 3 år, Ugift, Deres Barn
1870
Hans Larsen, 42 år, gift, husfader, væver
Ane Kirstine Hansen, 39 år, gift, husmoder
Lars Hansen, 12 år, ugift, søn
Helene Marie Hansen, 8 år, ugift, datter
Kristiane Hansen, 5 år, ugift, datter
Lars Hansen, 66 år, gift, husfader, væver
Kristiane Rasmusdatter, 65 år, gift, husmoder
1880
Hans Larsen, 52 år, Gift, Husfader, Væver
Ane Kirstine Hansen, 49 år, Gift, Hans Hustru
Christiane Rasmusdatter, 75 år, Enke, Mandens Moder
Desuden
Mette Kirstine Hansdatter, 62 år, Enke, Indsidderske, forsørges af Fattigvæsenet
Hansine Martine Rosenlund, 3 år, Ugift, Hendes Datterdatter
1890
Hans Larsen, 62 år, Gift, Husfader, Væver
Ane Kirstine Hansen, 59 år, Gift, Husmoder
1901
Hans Larsen, 73 år, Gift, husfader, Væver, erholder alderdomsunderstøttelse
Anne Kirstine Hansen, 62 år, Gift, husmoder
Abelone Marie Hansen, 40 år, Ugift, barn
og
Hans Jørgensen, 71 år, Gift, husfader, erholder alderdomsunderstøttelse
Anne Marie Kirstine Hansen, 60 år, Gift, husmoder, erholder alderdomsunderstøttelse
Jens Lauritz Henningsen, 9 år, Ugift, plejebarn
Anne Marie Kirstine Henningsen, 6 år, Ugift, plejebarn
Byggeskik
Væverhuset fra Vester-Lunde er et bindingsværkshus med stråtag. Huset er bygget med fyrretræ i de bærende konstruktioner, hvor man ellers typisk brugte det mere solide, men også dyrere egetræ. Huset var oprindelig med lerklinede vægge, men i det nuværende hus er tavlene udfyldt med brændte sten. Stråtaget er af tagrør med kragetræer. Bindingsværket har gennemstukne bjælkehoveder, der tyder på, at bygningen er bygget før 1850. Husets tofarvede tavl er ikke ualmindelige på fynske landbygninger.
Bygningshistorie
Det vides ikke med sikkerhed, hvor gammelt Den Fynske Landsbys væverhus er. I matriklen fra 1682 nævnes en række jordløse huse, der tilhørte præsten i nabobyen Lunde. Heriblandt et, der formentlig var forgænger for det eksisterende hus. Om denne bygning ved vi blot, at den var i bindingsværk, uden skorsten og meget ’brøstfældig’ – altså i dårlig stand. I 1832 fortæller brandforsikringspapirer om et hus på fem fag med skorsten og ovn, indrettet med to stuer og en forstue. Dette hus er formentlig nybygget omkring 1830.
I 1849 blev huset forlænget med fire fag og var nu indrettet med seks fag til beboelse (den ene stue med bræddegulv) og tre fag til hø- og foderhus. Tilsyneladende udvidedes huset igen med et enkelt fag i 1854. Huset indeholdt da ’…Storstue med Fjellegulv [trægulv], Forstue, Dagligstue, Vævestue og Kjøkken…’.Endelig i 1870 fandt Væverhuset det udseende, vi kender fra Den Fynske Landsby i dag, da der blev tilbygget en længe mod nord til tørvehus.
Væverhuset lå oprindeligt i Vester Lunde på Nordfyn - se huset i dets oprindelige omgivelser her.
Væverhuset stammer fra den vestlige del af landsbyen Lunde, knap 5 km sydvest for Otterup. Lunde ligger på Den Nordfynske Slette, som er præget af åbent, fladt land bestående af god agerjord, men uden mange alternative resurser som skov og eng. Det betød, at kvægholdet på disse kanter var begrænset. Man satsede på agerbrug og som sidebeskæftigelse husflid. Sletten var i 1800-tallet kendt for sine mange dygtige vævere. Vævning var hovedsagelig en beskæftigelse for mænd.
I Lunde lå omkring 25 gårde i perioden fra 1500 til 1900. Antallet af huse steg fra 12 i 1688 til 48 i 1903. Blandt de tidligst kendte huse var en gruppe på 7-8 huse, der tilhørte Lundes præst – heriblandt Væverhuset. Den Fynske Landsby købte huset i 1942 og genrejste det i 1944.
Læs mere om Vester-lunde landsby
Den Fynske Landsbys haver
Et besøg i Den Fynske Landsby byder på en vandring gennem bugnende køkkenhaver, blomstrende prydhaver og frugthaver fulde af fristende fynske æbler. Haverne ved de fynske huse og gårde fortæller en vigtig del af historien om bondesamfundets selvforsyningsøkonomi.
Væverhaven
I haven til det lile væverhus dyrkes en række forskellige planter, der var nyttige for væveren i hans arbejde med tekstilkerne.
Her er farveplanter, som for eksempel gul okseøje, som væveren brugte til at farve garnet eller det færdige stof, og her er mange karteboller, hvis tørrede blomsterhoveder blev sat i en ramme og benyttet til at karte uld. I haven findes også duftplanter, heriblandt lavendel og ambra, der benyttedes til at holde linned og tøj velduftende.