Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Vormark
Intro
Vormark er nævnt første gang 1313 i formen Vutemarck. Forleddet er navneordet wartha, som bruges i norske dialekter i betydningen bjergryg, fjeld, fjeldside eller skråningen nedad fra bjergryggene. En lignende anvendelse kunne passe til beliggenheden ned mod Stokkebæk. Efterleddet er ’-mark’, rimeligvis brugt i betydningen skov eller rydning.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af Vormarks 1009 ha store ejerlav var 51% opdyrket i 1688. Byen havde da trevangsbrug og takseredes i 1684 til 205 tdr. hartkorn og tilsvarende til 203 tdr. i 1844. De udparcellerede fiskerbebyggelser Revsøre og Bøsøre siges i 1544 at ligge i Vormark Skov. I 1664 takseredes skovene til 301 svins olden, men ved 1800 var skovarealerne stort set forsvundne. Øst for Vormark lå Voringe Hovgård, der omtales i 1573. En landsbyhovedgård Vormark omtales i 1300-1400-tallet. Den kom inden 1544 under Hesselagergård og udparcelleredes. I 1665 oprettedes hovedgården på ny af 3 hele bøndergårde (eller måske snarere 6 halve). Bøndergodset frasolgtes omkring 1755 og omkring 1770 udlagdes den i tre bøndergårde. Vormark blokudskiftedes fra 1796, og siden er 24 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere Til Lykkesholm hørte i første halvdel af 1400-tallet mindst 3 gårde i Vormark. Den ene af disse afhændedes til Skt. Hans Kloster i Odense. Omkring 1500 mageskiftedes Knud Tygesen til Urup 1 gård i Vormark til Kong Hans. I 1497 ejede Glorup en gård i byen. I 1490 omtales en selvejerbonde i byen. Inden 1544 samledes hele Vormark inkl. hovedgården og møllen samt fiskerhusene i Vormark Skov under Hesselagergård og gods. Omkring denne tid egaliseredes landsbyen. Som følge af arvedeling splittedes godset imidlertid atter. I 1642 hørte der under Hesselagergård 17 gårde og 1 hus i Vormark. I 1664 var Hesselagergårds andel nede på 6 gårde og møllen, medens Broholm ejede 14 gårde og 2 huse. I 1766 var Hesselagergård nået op på 15 gårde, medens Vejstrup på denne tid havde 8 gårde, Klingstrup 1 gård og Broholm 5 gårde. Overgangen til selveje skete ret sent og etapevis og var endnu ikke afsluttet i 1903. Landsbyens udvikling Antallet af gårde faldt drastisk fra 1664 til 1688 som følge af genoprettelsen af Vormark hovedgård, der i 1684 var på 28 tdr. hartkorn. Inden 1774 steg gårdtallet atter noget i forbindelse med hovedgårdens udparcellering. Overgangen til selveje ledsagedes af ekspansion i normalt omfang, såvel hvad angår gård- hus- som befolkningstal. Gårdene var i 1664 opdelt i 26 hele gårde, der var lige i udsæd og landgilde, 5 halve gårde samt 1/8 gård. De hele gårde var på 13 tdr. htk, de halve på 6 tdr. I løbet af 1700-tallet foretoges flere lodsejervise egaliseringer, hvorved den klassevis egalisering forsvandt. I 1768 havde Vejstrup således 8 gårde a 7-8 tdr., medens Hesselagergård ved 1800 havde 12 gårde a 10 tdr. og 1 skp. htk. Møllen, der allerede omtales fra 1500-tallet, eksisterer endnu.

Areal
1009 ha heraf opdyrket i 1688: 51%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1796

Udskiftningstype
Blokudskiftning, store men uregelmæssige blokke. Mellem lodsejerne Hesselagergård: 1804, Broholm: 1830


Vormark Mejere. Billedet tilhører Erling Lykke.