Vorbasse kirke


Vorbasse kirke


Vorbasse kirke

Intro

Den romanske kirke i Vorbasse, bestående af kor og skib, blev i starten af 1500-tallet udvidet med et tværskib og et tårn mod vest. I senmiddelalderen valfartede mange pilgrimme til helligkilden i det sydvestlige hjørne af kirkegården.

Kirken

Middelalderkirken
Den romanske kirke bestod af kor og skib, og var muret af granitkvaddere. Kirken var lille og lav, kun ca. 17 meter i længden. I det sydvestlige hjørne af kirkegården fandtes en "hellig legems kilde". Kilden var genstand for stor interesse i senmiddelalderen, og mange pilgrimme valfartede hertil. Kirkens besøgstal steg kraftigt med de mange pilgrimme, og denne traffik (og ikke mindst indkomsten derfra) lå til grund for den store udvidelse af kirken i starten af 1500-tallet.

Udvidelsen i 1500-tallet
I starten af 1500-tallet blev kirken udvidet med et tværskib i vestenden, samt et tårn med spir. I denne forbindelse blev kor og skib også forhøjet med ca. en tredjedel. Tværskibet, tårnet og forhøjelsen blev muret i munkesten. Ved byggeriet genbrugtes sokkelkvadrene fra den nedrevne kirke i Fitting til tværskibets og tårnets fundament.

Som begrundelse for udvidelsen af kirken er både givet nedlæggelsen af kirkerne i Almstok og Fitting, samt det stigende besøgstal grundet valfarten til helligkilden.

Udvidelsen af kirken kan dateres ret præcis til de første to årtier af 1500-tallet, på baggrund af to kilder: Klokken, og tagværket i det forhøjede kor.
Klokken er støbt i 1507, og skænket til kirken af biskop Iver Munk i Ribe, hvilket kan læses af dens indskrift.
Træet i korets tagværk er fældet omkring år 1516. Dette kan dateres ved den såkaldte dendrokronologiske metode, hvorved man sammenligner det gennemskårne tømmers årringsmønster med en database over årringe fra oldtiden til nu.

Tårnet
Ved udvidelsen i 1500-tallet fik kirken et tårn med spir, men allerede i 1567 er tårnet i så dårlig stand at det er nedstyrtningstruet. Omkring 1670 styrter den øverste del af tårnet ned, og i 1700 er det amputerede tårn stadig tækket med træfjøl, og klokken er taget ned og stillet på gulvet.
I løbet af 1700-tallet beskrives tårnet flere gange som brøstfældigt, men ikke før 1885 bliver tårnet forhøjet igen.

Arkitekt Johan Christian Fussing forhøjer i 1885 tårnet med fem meter. Det nye tårn er i den nyromanske stil. Tårnet får dog ikke lov til at beholde sit udseende længe, for igen i 1965 mures tårnet om, med omfattende ændringer i dets fremtoning til følge.

Våbenhuset
På matrikelkortet fra 1788 kan man se at kirken på dette tidspunkt havde et våbenhus i bindingsværk. I 1796 beskrives dette dog som brøstfældigt, da loftet er i dårlig stand, og sydsiden er ved at skride på grund af råd. I 1848 er der skaffet materialer til et nyt våbenhus, men arbejdet blev forsinket, da tømreren var indkaldt til arméen. Kirken fik dog sit nye våbenhus senere på året. I 1883 ombygger Fussing huset i forbindelse med den større istandsættelse af kirken.

Kalkmalerier
Under hvidtearbejde i 1926 og igen i 1965 i forbindelse med restaureringen fremkom en del kalkmalerier i kirken. Malerierne kan dateres til henholdsvis 1525, 1575 og 1784. Alle kalkmalerierne er bevaret og restaureret.

Inventar
Kirkerummet er præget af inventar fra renæssancen, men enkelte dele er bevaret fra middelalderen. det gælder døbefontens kumme, og dele af alterbordet.
"Vorbassesnedkeren" der har været aktiv i området i slutningen af 1500-tallet, og står bag træarbejder i en del kirker, har fået sit navn på baggrund af hans bidrag til denne kirke. Han står bag prædikestolen fra 1594, altertavlen fra 1599, alterforsiden og våbener for herskabet på Donslund.
Stolestaderne er fra 1894.