Voltakors
Voltakors fra det 19. århundrede. Korset findes nu på Møntergården i Odense.
Intro
I 1800-tallet var ”voltakors” populære som alternativ behandling. De bestod af kobber og zink, og imellem metaldelene lå et fugtigt klæde. Korset skulle virke helbredende ved voltaeffekten - den spænding, der opstår, når to slags metal rører hinanden.
På gudernes bud
Tro og ritualer har siden oldtiden formet livet på Fyn. Med håbet om gudernes velvilje har fynboerne sendt gravgaver af sted til de dødes rige, bygget kirker og smykket sig med både thorshamre og kors.
Troens mange ansigter
Fynboernes tro har peget i mange forskellige retninger. Den største forandring fandt sted i løbet af 900-tallet, hvor vikingetidens konger og stormænd indførte kristendommen i et opgør med den nordiske mytologi. Men fynboerne har også brugt magi og trolddom og ”lånt” fra religioner i fremmede lande.
I korsets tegn
Budskaber er centralt i det religiøse univers, og de skal være så enkle som muligt for at nå så mange som muligt. Derfor er symboler et vigtigt redskab, fordi de er lette at afkode. Korset er det stærkeste symbol i den kristne verden. Det minder den kristne beskuer om, at Gud er god, og at Gud er over alt. Men korset ses også i mange andre sammenhænge – blandt andet på dannebrog, medaljer og ordenstegn.
Denne lokalitet er en del af udstillingen 'Fyn - midt i verden', der kan ses på Møntergården i Odense.