Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Volstrup
Intro
Volstrup er nævnt første gang i første halvdel af 1300-tallet i formen valdorp. Forleddet er en form af mandsnavnet Wal. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 370 ha store ejerlav var i 1688 kun 34% opdyrket, hvilket er i overensstemmelse med ejerlavets store indhold af eng og skov. I 1664 takseredes skovene til 86 svins olden. Byen havde trevangsbrug og takseredes i 1684 til 48 tdr. htk. og i 1844 tilsvarende til 48 tdr. htk. Volstrup skal formentlig opfattes som en udflytterby i forhold til Lørup. Senere er Rudme udparcelleret af Volstrup ejerlav. Volstrup blokudskiftedes i 1799, og siden er 4 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere Først i 1300-tallet erhvervede Per Brock gods i Volstrup. Roskilde-bispen overtog i 1411-22 Elved Andersens fynske gods herunder 3 gårde i Volstrup. I 1400-tallet erhvervede Skt. Knuds Kloster i Odense 2 gårde i Volstrup, men disse afhændedes atter til Anne Urne. I 1488 havde også Maribo Kloster gods i Volstrup. Det ser ud til at disse kirkelige besiddelser hurtigt er blevet opgivet igen. I hvert fald var Volstrup i 1600-tallet helt i adelens besiddelse. Nabohovedgården Egeskov tog år 1500 lovhævd på Bjeregård i Volstrup. I 1664 havde Egeskov 4 gårde, medens den indensogns hovedgård Boltinggård kun havde 1 gård. Hundrede år efter havde Egeskov 3 gårde, medens Boltinggård og Rygård hver havde 1 gård. Overgangen til selveje skete etapevis og var endnu ikke afsluttet i 1903. Landsbyens udvikling Antallet af gårde er konstant 9 fra 1600-tallet til 1903. Husekspansionen i det 19. årh. har derimod normalt omfang. Befolkningsvæksten ligger under det normale. Gårdene var i 1684 under normalstørrelse. Byen er formentlig egaliseret lodsejervis i forbindelse med udskiftningen.

Areal
370 ha heraf opdyrket i 1688: 34%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1799

Udskiftningstype
Blokudskiftning uregelmæssige blokke i størrelse og figur.