Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Voldtofte
Intro
Voldtofte er nævnt første gang omkring 1329 i formen Wallstofft. Forleddet er navneorde wall, som betyder slette, græsgang. Efterleddet er ’-tofte’, der betyder ’det af fællesskabet undtagne, til bebyggelse med mere beregnede areal, der tilkom hver gårdejer i en by’.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 1197 ha store ejerlav (incl. Mosebo) var i 1688 kun 47% opdyrket (se dog under Høed), hvilket er i overensstemmelse med de forholdsvis store eng-, og skovstrækninger, samt overdrevs-bakkearealer mod vest, der endnu spores o. 1800. Byen takseredes i 1684 til 201 tdr. htk. (incl. Mosebo), hvilket på grund af den lave opdyrkning steg til 218 tdr. i 1844. Byen havde uregelmæssigt tovangsbrug i et dyrkningsfællesskab med den udparcellerede skovrydningsby Høed. I 1664 takseredes byen kun for 12 svins olden. Ud til Voldtofte Made ved voldstedet Bjørnemose findes en gærdselsskov bevaret. Til voldstedet knyttes efter traditionen slægten Saltensee og nævnet Bjørnmose eller Bjørnemose. Ved arkæologiske markvandringer er lokaliseret en nedlagt middelalderbebyggelse ved Kallerupgård nordøst for byen. Mod nord i ejerlavet findes en dobbeltgård Mosebo, der undertiden opfattes som en del af ejerlavet. Godsejere og selvejere I 1329 skødede fru Kirstine af Magelund sit gods i bl.a. Voldtofte til Peder Broch. I 1400-tallet omtales som jordejere bl.a. Flemløse kirke og præstebord (Lindegårds Toft). Løgismose besad i 1475 2 gårde og i 1532 3 gårde i Voldtofte. Under Hesselagergård hørte i 1548 de 2 egaliserede gårde i Mosebo. Langt hovedparten af byen lå dog under kronen. I 1555 afstod kronen 4 gårde og 1 hus i Voldtofte ved et mageskifte med Jakob Brockenhus og selv herefter lå der i 1583 12 gårde, heraf 10 selvejergårde, under kronlenet Hagenskov. I 1664 havde kronen endnu bevaret sin dominans. Blandt adelsgodset kan fremhæves Løgismose, der besad 4 egaliserede gårde i byen, foruden 2 huse. 100 år efter var situationen endnu stort set uændret (Løgismose 4 gårde, Hagenskov (Frederiksgave) 13 gårde, Skovgårde 1 gård) bortset fra, at Hagenskov i 1667 var overgået til adelig besiddelse. Endnu i 1844 var hovedparten af byens gårde i fæste, men inden 1903 var overgangen til selveje afsluttet. Landsbyens udvikling Gårdtallet er stabilt i 1600- 1700-tallet og stiger herefter i beskedent omfang frem til 1844. Antallet af huse var i forhold til gårdtallet normalt i 1774, men der sker kun en begrænset stigning i det 19. årh. Befolkningsstigningen ligger da også klart under normen. Byens gårde var i 1684 forholdsvis store. Der synes kun at være foretaget lodsejervise egaliseringer af begrænset omfang. I 1680’erne opførte bymændene i Voldtofte på eget initiativ sognets første skole. I 1914 udgravedes umiddelbart nord for byen en kapelruin på Kirkebjerg.

Areal
1197 ha (incl. Mosebo) heraf opdyrket 1688: 47%.

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1791

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning stjernefigur omkring byen - blokfigur i ejerlavets udkant.