Voldstedet i Elbæk Skov


Terræn-scanning af Elbæk voldsted. I midten ses den firkantede kontruktion med fordybninger på tre sider, der engang fungerede som voldgrave. De blå og grønne farver indikerer lavt terræn. Rød og gul indikerer et højere terræn. Foto: Horsens Museum.


Nærbillede af Elbæk-brakteaten, der måler kun 2,2 centimeter i diameter. Efter man har banket et tyndt stykke guld ned i en form, blev det pyntet med fint filigran. Et øsken blev loddet på, så det kunne bruges som hængesmykke. Foto: Horsens Museum

Intro

I Elbæk Skov ved Horsens Fjord ligger der en borgbanke fra middelalderen. Dens oprindelige navn og historie er i dag glemt, men banken og dens omgivelser har gemt på fund fra både middelalder, jernalder og stenalder.

Guldsmykket fra Elbæk Skov

Danefæ i sandet I 1938 fandt Esther Fisker noget meget usædvanligt, da hun tog sig en svømmetur ved stranden nær Elbæk Skov. Fra sandet dukkede et lille guldsmykke frem og det skulle vise sig at være over 2500 år gammelt! Smykket, der også kaldes en brakteat, dateres nemlig til 500 år f.kr., og er dermed fra ældre germansk jernalder. Smykket er så specielt, at det er har fået danefæ-status. Nordisk efterligning Brakteaten har sandsynligvis været brugt som en form for hængesmykke, men i præcis hvilken sammenhæng ved man ikke. Der er dog sandsynlighed for, at den har været brugt i specielle ceremonier, der involverede en høvding og en undersåt. Brakteater er nemlig en nordisk efterligning af romerske kejsermedaljoner og guldmønter. I romerriget blev netop denne type smykker brugt i religiøse ceremonier, hvor en kejser og en fortjent undersåt udvekslede dem, for at skabe eller styrke politiske alliancer. Unikt håndværk Det der gør netop denne brakteat helt unik, er måden den er fremstillet på. Ordet brakteat kommer af det latinske ord bractea, der betyder tyndt blik. Typisk er brakteater nemlig fremstillet ved, at man har banket tyndt guldblik ned i en form, en såkaldt matrice.

På brakteaten fra Elbæk er guldet helt gennembrudt og den er derefter udsmykket med en tynd, perlet filigrantråd. Et sådant stykke håndværk fra samme periode er kun set på to andre fund fra Sverige. Motivet af et fabeldyr set fra siden findes dog især på andre fund fra Jylland. Mystisk fundsted Det er ikke kun den unikke fremstillingmetode, der gør dette smykke til noget af en gåde. Brakteater findes typisk i Skandinaviske skattefund og i Mellemeuropa både i skattefund og grave. Derfor er Elbæk-brakteatens fundsted noget usædvanligt. Måske er her tale om en meget uheldig høvding eller undersåt, der tilfældigvis har tabt det dyrebare smykke i Horsens fjord.


Voldstedet fra middelalderen

Hvad er et voldsted?
Der er ikke mange spor af stormændenes borge, der dominerede landskabet i middelalderens Danmark. Kun ganske få borge og ruiner står tilbage. Borgene, der stod på jordbanker, kunne både være bygget af træ eller teglsten. Når de blev forladt, benyttede andre sig af byggematerialerne. Det træ der blev tilbage, er sidenhen rådnet væk. Det er derfor kun de forhøjninger som bygningerne har hvilet på, der kan fortælle noget om, hvor borgene borge har ligget. Disse anlæg kaldes voldsteder.

En urolig periode I 1951 og 1987 undersøgte amatørarkæologer voldstedet og fandt både rester af brolægning, spor af et ildsted og syldstensfundament. Et syldstensfundament består af rå eller tilhuggede sten, hvorpå skelettet til et bindingværkshus har hvilet. Disse huse blev almindelige at bygge i den senere del af middelalderen. Man fandt også keramik i det øverste og dermed yngste lag. Ud fra disse skår er voldstedet dateret til omkring år 1300. Dette var en urolig, borgerkrigsplaget periode i Danmarks middelalder, hvor lavadelen havde behov for at beskytte og befæste deres gårde mod oprørske bønder.
Beskyttet af voldgrav Den 30x60 meter store jordbanke er i dag gemt væk inde i Elbæk skov. I sine velmarkdage stod gårdens bygninger beskyttet indenfor volden og de tre sider var omgivet af en menneskeskabt voldgrav. Ved den fjerde side mod nord-øst løber en bæk, der sandsynligvis har været dybere i middelalderen og på den måde har fungeret som et naturligt forsvarsværk. Stedets ejermand? Det vides ikke hvem der har ejet voldstedet eller hvornår det er opført. Det er dog muligt, at der er tale om en forgænger til herregården Stensballegård, som nævnes første gang i 1361. Er dette tilfældet, har voldstedet i Elbæk Skov nok allerede været forladt på dette tidspunkt.

Læs om Voldstedet i Elbæk Skov og andre spændende middelalderborge på middelalderborge.dk


Fra sten til jern

Brakør-stenen
Sydøst for voldstedet er der fundet en billedsten fra jægerstenalderens Ertebøllekultur. Dette gør den over 6000 år gammel. På en kalksten er indridset et motiv, der tydeligt forestiller en mand med løftede arme og en stor fallos. Til venstre for manden er en stor fisk med hovedet opad og til højre en fisk med hovedet nedad. Stilen er typisk for Ertebøllekulturen, men kombinationen af menneske og byttedyr i samme motiv er helt unik i nordeuropæisk jægerstenalder. Stenen er derfor også kåret som danefæ. Læs mere om Brakørstenen her på Historisk Atlas
Forhistoriske måltider
I Ertebøllekulturen var man endnu ikke begyndt at holde husdyr og dyrke sine egne afgrøder. Derfor var man afhængig af, hvad man kunne indsamle og jage. Dette område har derfor været et ideelt sted at slå sig ned siden stenalderen. Her var både skovområde og adgang til transport i kano og mulighed for at fiske. I nærheden findes endda enkelte gravanlæg. Ikke kun i jægerstenalderen, men også helt frem til ældre jernalder (5000 år senere) er der i området tydelige tegn på, at der er blevet tilberedt måltider af skaldyr på stedet. Det viser fundene af skaldynger, spor af aske og og brændte sten.